Vekselvirkning mellem genotype og miljø (GxE) er et af de problemer, som mælkeproducenter i stigende grads stilles overfor. Det skyldes globalisering i brugen af kunstig befrugtning med genetisk overlegne tyre for at forbedre effektiviteten i kvægbesætningerne. Dette indebærer, at genetisk materiale flyttes og anvendes i mange forskellige produktionsmiljøer både inden for lande og i forskellige lande. Den største bekymring er, om avlsdyrenes rangering ændres på tværs af miljøer. I så fald vil det betyde, at de bedste dyr i ét miljø ikke er de bedste dyr i et andet miljø.

I dette forskningsarbejde blev den genetiske variation og GxE-effekten på nordiske malkekøer derfor undersøgt – herunder to typer af frugtbarhedsegenskaber:

1) automatisk registrerede frugtbarhedsindikatorer baseret på forhøjet fysisk aktivitet

2) traditionelle frugtbarhedsegenskaber baseret på resultater fra kunstig befrugtning

I undersøgelsen er der kigget på aktivitetsmålinger som ” interval fra kælvning til første episode af høj aktivitet (CFHA)”; ”varighed af høj aktivitet som indikator for brunstens varighed (DHA)” samt ”styrken af høj aktivitet, som indikator for brunststyrken (SHA)”. Aktivitetsmålingerne var baseret på køer i kommercielle besætninger og disse blev sammenlignet med det traditionelle mål ”interval fra kælvning til første inseminering (CFI)”.

Udvælgelseskriterier for frugtbarhed kan forbedres

Det blev fundet, at CFHA viser højere arvelighed end CFI, og at der er stærk sammenhæng mellem de to egenskaber. Således kan udvælgelseskriterierne for frugtbarhed forbedres ved at anvende tid fra kælvning til første episode af høj aktivitet, fordi den afspejler koens evne til at vende tilbage til cyklisk brunst efter kælvning.

I ph.d-arbejdet har der også været fokus på sæsonudsving i egenskaben brunstaktivitet og her var kælvningssæsonen ”sommer” forbundet med kortere CFHA end vinter, forår og efterårssæsonerne. Endvidere var der genetisk sammenhæng mellem CFHA og ”energikorrigeret mælkeydelse 70 dage efter kælvning (ECM 70)”. Denne sammenhæng faldt med stigende produktionsmiljø, hvilket indebærer, at den ugunstige genetiske korrelation mellem fertilitet og mælkeydelse er svagest i det bedste produktionsmiljø. Effekten af geografisk placering i hele Skandinavien fandtes at have mindre betydning.

De opnåede resultater er nyttige til at forbedre avlsværdivurderingen af køers frugtbarhed ved hjælp af data fra en bred vifte af geografiske steder og årstider.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet og Institut for Husdyravl og Genetik, Sveriges Landbrugsuniversitet, Uppsala, Sverige.

Du kan hente den fulde ph.d-afhandling her.

Flere oplysninger:

Ahmed Ismael, Institut for molekylærbiologi og genetik, Aarhus Universitet
E-mail: ahmed.ismael@mbg.au.dk