I det netop afsluttede AU-projekt ButCoIns, der er finansieret med midler fra Det Strategiske Forskningsråd, nu Innovationsfonden, har forskerne undersøgt, hvad en særlig fiberrig kost har af gavnlig effekt på mave-tarmsundheden og hvordan forskellige slags fibre påvirker omsætningen i kroppen. Fibre er sunde, fordi de giver bakterierne i tarmen noget at leve af. Derved øges produktionen af kortkædede fedtsyrer, og en af dem, smørsyre, har specielt gavnlige virkninger på tarmslimhinden, ligesom der er indikationer, der tyder på at smørsyre kan påvirke insulinfølsomheden.

Projektleder og professor ved AU, Knud Erik Bach Knudsen forklarer:

- Vi har i in vitro celleforsøg og griseforsøg undersøgt, hvorledes det ved hjælp af forskellige fiberkilder har været muligt at stimulere produktionen af kortkædede fedtsyrer, i særdeleshed produktionen af smørsyre i mave-tarmkanalen. I undersøgelserne med grise blev der derudover kigget på, hvorledes de forskellige diæter påvirkede parametre relateret til tarmsundhed og metabolske sygdomme. Den opnåede viden fra griseforsøgene blev efterfølgende brugt i forbindelse med design af et humant studie.

Kostens betydning

Det humane forsøg foregik i regi af Aarhus Universitetshospital, hvor man undersøgte, hvordan diæter med henholdsvis mange og få fibre påvirker produktionen af smørsyre i tarmen. I alt 17 personer gennemførte forsøgene. De var alle overvægtige og havde metabolsk syndrom, en præklinisk tilstand med en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og diabetes.

Ved forsøgets start blev der taget en række prøver, og testpersonerne blev så opdelt i to grupper, der de følgende fire uger fik forskellig kost. Den ene gruppe fik en sund, fiberrig kost, og den anden fik en standardiseret, vestlig diæt med lavt fiberindhold, meget fedt og mange raffinerede kulhydrater. Efter de fire uger blev der så igen taget en række prøver, blandt andet biopsier fra tarmen. Herefter fulgte en såkaldt wash out periode og derefter byttede grupperne diæt i den efterfølgende fire ugers periode, så alle testpersoner var igennem begge kosttyper.

- Vi har på overbevisende måde både i forsøg med grise og mennesker kunnet dokumentere, at vi har været i stand til at øge smørsyre-produktionen. Vi har også fundet, at det var muligt at påvirke en række parametre relateret til mave-tarmsundheden, hvorimod påvirkningen af perifere parametre herunder insulinfølsomhed var mere usikker. I det humane studie, havde dette muligvis noget med forsøgenes design og længde at gøre, og at det formodentlig ville have været en fordel, hvis de humane forsøgspersoner havde været på en standardiseret diæt inden forsøget startede, siger Knud Erik Bach Knudsen.

Spændende perspektiver for sundere fødevarer

Läntmannen, der bl.a. står bag en række brød-, mel- og morgenmadsbrands som f.eks. AXA og Schulstad, har deltaget i projektet og bidraget med forskellige fødevarer til testpersonerne som brød, pandekager og pasta.

Ernæringschef Lovisa Martin Marais fra Läntmannen siger:

- Tarmsundhed er et ungt område, som hele tiden udvikler sig, og vi har interesse i at få mere at vide om tarmsystemet og specielt om, hvordan kornprodukter kan påvirke tarmsundheden. Det er vigtigt at kunne kommunikere sundhedsegenskaber, så forbrugerne kan vælge produkter derefter. For at kommunikere sundhedsegenskaber, skal disse være godkendt af EFSA (European Food Safety Authority). Det er derfor vigtigt for fremtidige studier, at de planlægges, så de matcher EFSAs krav, så samfundet kan få nytte af den forskning, der finder sted.

DuPont Nutrition Biosciences har også deltaget i projektet, og her siger Jens Frisbæk Sørensen, forsknings- og udviklingschef i DuPont Industrial Bioscience Danmark om baggrunden for enzymvirksomhedens deltagelse:

- I Dupont har vi en patentportefølje på den teknologi, der er anvendt i det her projekt. Vi har arbejdet med at modificere klid, for at øge klidens gode egenskaber siden år 2000. Vi startede dette arbejde, da der kom øget fokus på sammenhængen mellem livstilssygdomme og kost, og de første trends i retning af fuldkornsprodukter begyndte. Vi producerer enzymer, og vi gik ind i projektet for at udbrede kendskaben til vores teknologi. Vores håb er selvfølgelig, at de store fødevareproducenter får øjnene op for perspektiverne i at vende et bi-produkt som klid til en funktionel råvare, der kan være med til at øge sundheden. Konklusionerne i dyreforsøgene var meget klare, og vi fandt resultaterne så interessante, at vi også er med i et nyt større studie, der kører nu, og som bygger videre på erfaringerne fra ButCoin projektet.

Tarmene i fokus

Der bliver i disse år større og større bevidsthed om tarmsystemets betydning for vores sundhed. Bogen ”Tarme med charme” skrevet af den tyske medicinstuderende Giulia Enders er blevet en millionsællert i Tyskland og var en af de mest solgte bøger i Danmark sidste år. I 2017 åbner Medicinsk Museion, en forskningsenhed under Københavns Universitet, udstillingen Mind the Gut om forbindelsen mellem tarmsystem, mikrober og hjernen.

Seminar om smørsyre og tarmsundhed

Den 2. marts holdt AU Foulum et seminar om resultaterne fra ButCoIns, hvor man kunne blive klogere på smørsyres betydning for tarmsundheden. Seminaret var målrettet ansatte i fødevarevirksomheder, kliniske diætister og sundhedspersonale. Se præsentationer fra mødet her.

Kontakt
Professor Knud Erik Bach Knudsen
Institut for Husdyrvidenskab; AU
Mail: knuderik.bachknudsen@anis.au.dk
Telefon: 87158063
Mobil: 20647598