Forskere skaber bedre forståelse af fibres og bakteriers gavnlige effekt i fødevarer
Et nyt projekt i samarbejde mellem Aarhus Universitet og DuPont Nutrition & Health skal give en bedre forståelse af probiotiske bakteriers og prebiotiske kostfibres effekt i mennesker.
Livsstilssygdomme som diabetes, fedme og hjertekarsygdomme er et hastigt stigende verdensomspændende problem. Det skyldes livsstilsændringer som f.eks. kost og mindre fysisk aktivitet. I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er mere end 1,4 milliarder mennesker globalt set overvægtige. Derfor er forebyggelse og bekæmpelse af livsstilssygdomme et yderst aktuelt tema.
Et nyt toårigt projekt i samarbejde mellem Aarhus Universitet og DuPont Nutrition & Health vil kortlægge bakteriers og kostfibres sundhedsfremmende egenskaber og dermed kaste lys over, hvordan de kan være med til at forebygge livsstilssygdomme. Projektet har et samlet budget på to 2 mio. kr. hvoraf Innovationsfonden har bevilget en mio. kr.
Ufordøjelige fibre kan stimulere væksten af gavnlige mikroorganismer i mave-tarmkanalen. Disse fibre kaldes også for prebiotika. Probiotika er bakterier med sundhedsfremmende egenskaber, typisk mælkesyrebakterier. Ved at tilsætte prebiotika og probiotika til fødevarer kan man således opnå en sundhedsfremmende effekt.
For at få en dybere forståelse af de sundhedsfremmende effekter kræves nye avancerede metoder. Kan man dokumentere en behandlingseffekt, vil man kunne optimere og udvikle nye sundhedsfremmende fødevarer.
- Viden om disse behandlingseffekter vil have et stort forretningsmæssigt potentiale og vil samtidigt være særdeles betydningsfuldt for generelle kost- og sundhedsanbefalinger, siger Henrik Max Jensen, Senior Principal Scientist, DuPont Nutrition & Health.
I første omgang er der planlagt tre musestudier og et humant klinisk forsøg, hvor ændringer i stofskiftet efter indtag af prebiotika eller probiotika undersøges. DuPont Nutrition & Health og Aarhus Universitet vil anvende avancerede NMR (kernemagnetisk resonans spektroskopi) og metabolomics-metoder til at måle stofskiftet. Ved at opsamle mange prøvetyper som blod, fæces, urin og vævsprøver og målinger fra et stort antal stofskifteprodukter (metabolitter) vil projektet generere et meget stort datasæt.
- For at forstå hele billedet, er det vigtigt at undersøge helheden. Det samlede billede af den store mængde data kan indbygges i metaboliske netværk af livsstilssygdomme og fortælle os om, hvordan indtag af prebiotika eller probiotika kan forhindre stofskifteændringerne ved livstilssygdomme, siger erhvervspostdoc Christian Clement Yde fra Aarhus Universitet.
Yderligere oplysninger:
Erhvervspostdoc Christian Clement Yde, Institut for Fødevarer, e-mail: yde@food.au.dk, telefon: 8715 4886
Seniorforsker Hanne Christine Bertram, Institut for Fødevarer, e-mail: hannec.bertram@food.au.dk, telefon: 8715 8353
Senior Principal Scientist Henrik Max Jensen, DuPont Nutrition Biosciences ApS (DuPont Nutrition & Health), telefon: 8943 5145
?