Jan Værum Nørgaard, sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIVET Ernæring af enmavede dyr og nyudnævnt professor, er et kendt ansigt på AU Viborg, hvor han har haft sin gang i 20 år.

Som uddannet landmand og senere forsker har Jan Værum Nørgaard ikke trådt den traditionelle sti hen imod sin nyudnævnelse som professor. Faktisk vidste han meget lidt om den akademiske verden, da han som barn og ung voksede op på sine forældres svinegård i Aulum.

”Det var ikke en verden, som jeg kendte så meget til, og så er det jo svært at vælge den til, men jeg fandt min egen vej herhen alligevel, og i dag er jeg utroligt glad for, at jeg har både den praktiske og den akademiske erfaring med i bagagen – jeg synes, at det giver mig et værdifuldt perspektiv i forhold til anvendeligheden af min forskning,” siger Jan Værum Nørgaard.

Fra landmand til Landbohøjskolen

Som ung var Jan Værum Nørgaard overbevist om, at hans fremtid lå inden for landbruget. Han var skoletræt og ville hellere bidrage på familiegården end at sidde flere år på skolebænken. Men efter at have afsluttet landmandsuddannelsen og arbejdet på svinegårde i nogle år, indså han dog, at landmandslivet ikke var så tiltalende som forventet.

Økonomiske usikkerheder og andre udfordringer fik ham dog henad vejen til at genoverveje sin karrierevej, og han startede derfor på landbrugsteknikeruddannelsen.

”Det var en tilfældig samtale med en lærer her, der fik mig til at overveje Landbohøjskolen i stedet, da jeg savnede endnu større dybde og faglige udfordringer. Men jeg måtte tage aftenkurser i matematik, kemi og fysik for at kvalificere mig til at starte på Landbohøjskolen, mens jeg samtidigt arbejdede ved siden af. Det var to hårde år, men det værd, da jeg virkeligt fandt min hylde på Landbohøjskolen,” siger Jan Værum Nørgaard.

En passion for den anvendte forskning

Livet på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole var en hel ny verden, der åbnede sig for Jan Værum Nørgaard – en verden af muligheder, fordybelse og spændende muligheder.

”Det lyder måske skørt i nogles ører, men da jeg startede der, så vidste jeg ikke, at det var et universitet, jeg var startet på. Jeg troede, at det var sådan mere højskoleagtigt. Altså, jeg vidste ikke hvad jeg gik ind til, og det krævede noget omstilling, men så gik det rigtigt fint, og jeg blev meget glad for det,” siger Jan Værum Nørgaard.

At han havde sin faglighed som landmand og landbrugstekniker med sig under uddannelsen, viste sig at være en kæmpe gave.

”Min baggrund viste sig at være en stor styrke og var med til, at jeg kunne holde gejsten igennem uddannelsen, blandt andet fordi jeg straks kunne se, hvordan undervisningen, og de ting jeg lærte, kunne anvendes i praksis. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig at vide, at det jeg arbejder med kan bruges ude i den virkelige verden,” siger Jan Værum Nørgaard.   

Jan Værum Nørgaard blev kandidat i husdyrsvidenskab og senere blev det også til en ph.d. i molekylær yvercellebiologi fra Københavns Universitet. I 2012 blev han så ansat som lektor ved Aarhus Universitet i Viborg.

Interessen for molekylær biologi blev imidlertid afløst af mere usædvanlige emner som søstjerner og tang som proteinkilder til grise. Hans forskningsområde har udviklet sig i takt med landbrugssektorens behov og globale udfordringer og noget af forskningsfokusset er nu skiftet over til insekter, hvor han har været en af frontløberne inden for forskningen i insekters rolle i bæredygtig fødevareproduktion.

Selvom hans nye professorat officielt er inden for svineproduktion, afspejler hans arbejde og engagement i insekter den måde, han konstant søger nye veje og udfordringer. Jan Værum Nørgaard er nemlig ikke bange for at tage springet ud i det ukendte, og hans passion for anvendt forskning og løsninger på konkrete problemer er tydelig i sit daglige arbejde.

”Som forsker er jeg meget tættere på gummistøvlerne end på nobelprisen. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om projekter og forskning, hvis det bliver for akademisk og for elitært. Det skal have relevans ude i virkeligheden,” siger Jan Værum Nørgaard.

Insekter på menuen

I dag bruger Jan Værum Nørgaard omkring 70 % af sin tid på griseernæring og 30 % på at udforske insekter som en bæredygtig proteinkilde.

Ved sin tiltrædelsesreception som professor på AU Viborg blev gæsterne præsenteret for en usædvanlig snack: Pølser med melorme. Inspirationen til menuen kommer fra et projekt om bæredygtighed og svineprodukter, hvor han sammen med kolleger fra Københavns Universitet og andre institutioner undersøgte, hvordan insekter kan bruges som foder til grise og fjerkræ, samt som fødevarer til mennesker. Han mener, at insekter har et stort potentiale for at bidrage til en mere bæredygtig og sund kost.

“Vi havde 13 faglige indlæg den dag, hvor vi fortalte om vores forskning. Men hvis vi skal gøre en forskel, skal vi også påvirke det, vi spiser. Så jeg synes, det var oplagt at udfordre folk med pølserne,” siger han.

Pølserne var lavet af grisekød blandet med hele melorme, og Jan Værum Nørgaard havde bedt slagteren om ikke at male eller mose insekterne, så man tydeligt kunne se dem i pølserne.

“Jeg ville gerne, at folk skulle føle sig udfordret. Det er en udfordring at spise insekter, fordi det ikke er noget, vi er vant til i vores kultur. Men det er noget, vi skal vænne os til, hvis vi vil være mere bæredygtige,” siger han.

Ifølge Jan Værum Nørgaard var reaktionerne blandt gæsterne meget positive. De fleste smagte på pølserne, og mange kunne godt lide dem. Nogle var endda begejstrede for den nye smagsoplevelse.

“Det var virkelig sjovt at se, hvordan folk reagerede. Det var noget, de huskede. Jeg er sikker på, at de har glemt de fleste af de indlæg, vi holdt, men pølserne, dem glemmer de ikke. Insekter er en rig kilde til protein, og de har også et lavt klimaaftryk, fordi de kræver mindre vand, foder og plads end andre dyr. De er et godt bud på fremtidens alternative proteinkilde, og derfor skal vi vænne os til dem,” siger han.

Jan Værum Nørgaards rejse viser, at vejen til en akademisk karriere ikke altid følger de snorlige, konventionelle stier, men kræver mod, nysgerrighed og en vedholdende vilje til at udforske det ukendte. Med gummistøvlerne solidt plantet i den praktiske virkelighed og blikket rettet mod bæredygtige horisonter fortsætter han med at sætte sit præg på fremtidens husdyrsvidenskab og fødevareforskning