Lugtesansen spiller en stor rolle, når dyr interagerer med hinanden og de omgivelser, de lever i. Derfor er lugtesansen også vigtig i vores arbejde med dyreadfærd og velfærd. Inden for kvæg er der imidlertid kun få studier af køers lugtesans, potentielt fordi lugte er svære at kontrollere og detektere for mennesker. Der mangler derfor viden inden for området.

Med dette forsøg ønskede vi at udvikle en test, hvormed vi kunne undersøge, hvad køer kan lugte og samtidig få en indikation af, hvad køerne er mest interesserede i at lugte til.

Ko-testen - oprindeligt udviklet til gnavere

For at kunne teste hvad køer kan lugte tog vi udgangspunkt i en test oprindeligt udviklet til gnavere, som meget enkelt og let kan vise, hvad dyrene kan lugte. Først tilvænnes dyret trinvist til en lugt og vil således snuse i kortere og kortere tid til lugt-kilden, når den præsenteres flere gange efter hinanden. Derefter præsenteres dyret for en ny lugt. Kan dyret skelne imellem lugtene, vil det snuse i markant længere tid til en ny lugt. På den måde kan man se, om dyret kan skelne lugtene fra hinanden, blot ved at måle tiden dyret snuser til lugten. Kan dyret ikke skelne lugtene, vil der omvendt ikke ske nogen markant stigning i tiden dyret snuser, når det præsenteres for en ny lugt.

En test til at undersøge køers lugtesans

I forsøget indgik 10 goldkøer og 13 drægtige kvier (herefter omtalt som ’køer’). Alle køer blev løbende flyttet ca. 14 dage før forventet kælvning fra deres normale goldko-hold til en mindre gruppe på mellem 2 og 6 dyr. Gruppen af køer blev holdt i en gruppeboks på 8 m x 12 m, og herfra blev hvert individ flyttet til enkeltkælvningsboks inden kælvning. Vores test blev udført i den periode, hvor køerne var i gruppeboksen, minimum 1 uge før forventet kælvningsdato. Der var således ingen køer, som var alene, når de blev testet, og der var ingen køer, som blev testet meget tæt på kælvning.

Tilvænning til testen

Før testen blev køerne tilvænnet den test-kasse, som senere ville indeholde lugt-kilden. Dette blev gjort for at sikre, at køerne ikke blot snusede til test-kassen, fordi den var ny og spændende samt havde en anderledes lugt. Køerne blev præsenteret for test-kassen, der var lavet af hvid plastic (16 cm x 34 cm x 23,5 cm), 3 gange á 3 minutter og skulle leve op til et tilvænningskriterie, inden de kunne indgå i testen. Efter denne tilvænning blev lugtene forberedt i et separat rum.

’Vi valgte at bruge tre forskellige lugte: alm. vand fra vandhanen, appelsinjuice og kaffe. Vand valgte vi for at have en forholdsvis neutral lugt, og appelsinjuice og kaffe blev valgt for at have to lugte, som køerne ikke umiddelbart kendte eller forbandt med noget de kunne æde’.

Udførelse af testen

På testdagen blev 5 ml af den pågældende lugt-kilde (hhv. 5 ml kold kaffe, 5 ml kold appelsinjuice og 5 ml kold vand fra hanen) tilført et ubleget stykke filterpapir, som blev lagt ned i test-kassen. Filterpapiret sikrede, at væsken ikke kunne løbe ud i tilfælde af, at en ko væltede en test-kasse, samt at samtlige lugt-kilder havde samme farve. For at undgå at blande smag og lugt blev test-kassen lukket med et solidt trådnet på toppen. Der var i alt 3 test-kasser, én til hver lugt-kilde således vand, appelsinjuice og kaffe lugt ikke blev blandet sammen.

Når lugt-kilderne var klar i test-kasserne startede testen ved, at én ko blev valgt ud og fik præsenteret én test-kasse med én lugt-kilde foran sig i 2 minutter. Andre køer i gruppen blev holdt på afstand, således at koen, der blev testet, var alene med test-kassen. I test-perioden kunne koen undersøge test-kassen ved at snuse, slikke og puffe til den. Efter de 2 minutter blev test-kassen fjernet igen, og efter 2 minutters pause fik samme ko endnu engang den samme test-kasse (og dermed den samme lugt) præsenteret. Herefter fik koen igen en 2 minutters pause, for derefter at blive præsenteret med en ny test-kasse, og dermed en ny lugt, igen i 2 minutter og så fremdeles for samtlige 3 lugt-kilder. Én test-ko fik således i alt 6 lugt-præsentationer, 2 af hver af de 3 lugt-kilder.

’Under testen observerede vi koens reaktion, ved at måle tiden hun brugte på at snuse til test-kassen, samt om hun slikkede på og puffede til kassen.

Billedet tv. viser testboksen med én af de tre lugtkilder: kaffe, appelsinjuice eller vand. Billedet th. viser en ko i forsøget. Fotos: Maria V. Rørvang.

Hver ko fik præsenteret lugtene i en balanceret rækkefølge, der var bestemt inden testen for at sikre, at samtlige kombinationer af de 3 lugt-kilder blev brugt.

Testen virker efter hensigten

Resultaterne fra testen viste, at køerne snusede i kortere tid til samme lugt, når den blev præsenteret 2. gang. Ligeledes snusede køerne i længere tid, når de fik præsenteret en ny lugt. Disse resultater fortæller os, at køerne både kunne opfange lugtene og kende forskel på dem (for detaljer se faktaboksen). Der var ingen forskel på, hvor længe hhv. køer og kvier snusede til lugtene, men derimod snusede både køer og kvier i længere tid til kaffe og appelsinjuice sammenlignet med vand.

’Vi så imidlertid også, at køerne kun slikkede på test-kasserne med kaffe og appelsinjuice og at både køer og kvier snusede markant længere tid til kaffe sammenlignet med appelsinjuice. Dette fortæller os, at testen fungerer i forholdt til at vise, at nogle lugte tilsyneladende er mere interessante for køer end andre (i dette tilfælde kaffelugt).

Perspektiver

Vi var selvfølgelig ikke interesserede i at vide, om køer kunne lide lugten af kaffe. Formålet med valget af lugt-kilder var at undersøge, om testen kunne bruges på kvæg. Vores største udfordring med udviklingen af testproceduren var imidlertid, at den oprindelige test til gnaverne bliver udført i en lille lufttæt kasse, hvori lugt-kilden placeres, så lugten ikke spredes til omgivelserne. Dette kunne vi ikke gøre med køerne, men for at minimere virkning af spredning til omgivelserne, testede vi få dyr pr. dag (2 til 4) og i en stald med god udluftning, således lugtmolekylerne hurtigt blev fortyndet. Vores kvæg-tilpassede version af testen gjorde ligeledes, at dyrene ikke behøvede at blive flyttet fra deres vante miljø, samt at de aldrig var isolerede fra andre køer, og vi undgik dermed potentielle stressorer forbundet med isolation og miljøskifte. Vi mener derfor, at testen er yderst brugbar til at teste køers lugtesans.

I fremtiden kan viden om køers lugtesans måske hjælpe i forbindelse med management af køer, når de skal flyttes til nye områder som fx en kælvningsboks. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at køer kan være tiltrukket af steder, hvor andre køer for nyligt har kævlet – sandsynligvis pga. lugten af fostervæske. Endvidere kan tiltrækkende lugte måske i fremtiden lokke køer i malkerobotten, eller bruges som berigelse af malkekøers miljø, som ellers kan være meget ensformigt.

Studiet er det første af sin art, og vil forhåbentlig stimulere til yderligere forskning i køers lugtesans, således at fremtidens kvægbrug kan drage nytte af lugte i mamagement af kvæg.

Resultaterne er publiceret i Applied Animal Behaviour Science, vol 196: 84-90.

Link til projektet ”Den styrende ko”: http://anis.au.dk/forskning/projekter/den-selvstyrende-ko/

Projektleder: Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Flere oplysninger

Maria Vilain Rørvang, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: maria.vilainrorvang@anis.au.dk