Kastration er ikke et ønskescenarium, da det er en operation, der enten gør ondt på grisen eller kræver en dyr bedøvelse og koster ekstra arbejde for landmanden. Grunden til, at hangrise alligevel kastreres, er, at kød fra ikke-kastrerede hangrise kan udvikle en meget ubehagelig ornelugt, når det steges.

I den økologiske svineproduktion ønsker man at undgå kastration. Forskere fra Aarhus Universitet har tidligere vist, at der er metoder, der kan reducere ornelugten hos ikke-kastrerede hangrise. Nu har forskerne beregnet, hvordan økonomien er i at producere ikke-kastrerede hangrise.

Resultaterne præsenteres i en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Rapporten er ikke opløftende læsning, hvis man har ambitioner om at spare grisene for kastration og samtidig bevare indtjeningen i den økologiske slagtesvineproduktion.

Grunden til den ringere økonomi ved produktion af ikke-kastrerede hangrise er, at der skal frasortereres for mange grise ved slagtning som følge af den grimme ornelugt. Dette er på trods af, at ikke-kastrerede økologiske hangrise har en bedre fodereffektivitet og højere kødprocent end deres kastrerede fæller.

Hormoner giver ornelugt

Ornelugten i det stegte kød skyldes blandt andet forekomsten af stofferne skatol og androstenon, som ikke-kastrerede hangrise udvikler. Forskningsprojektet NO CAST, som var støttet af Fødevareministeriets Grøn Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) gennem det særlige Organic RDD-program, viste, at fodring af ikke-kastrerede hangrise med tørret cikorierod eller korn fire dage inden slagtning kunne reducere mængden af skatol markant. Forsøg har også vist, at slagtning af ikke-kastrerede hangrise ved en lavere vægt kan reducere niveauet af hormonet androstenon.

Læs også: Cikorie og korn kan reducere ornelugt hos hangrise - men kastration giver flere kroner

Spørgsmålet er, hvordan økonomien hænger sammen, hvis man undlader at kastrere grisene og fodrer dem med enten korn eller cikorie og slagter dem ved en lavere vægt.

Stor frasortering

Beregningerne viste, at produktion af kastrerede slagtesvin med en slagtevægt på 86 kg, dvs. galtgrise, havde et dækningsbidrag (DB) på 363 kr. pr. produceret gris og 1216 kr. pr. stiplads pr. år. Produktion af grise med en tilsvarende slagtevægt, men som ikke var kastrerede, havde et DB pr. produceret gris på 187 kr. og pr. stiplads pr. år på 626 kr. Det markant lavere dækningsbidrag skyldes, at 20,9 procent af de ikke-kastrerede grise måtte frasorteres som følge af ornelugt.

For at undgå ornelugt kan man som nævnt fodre grisene med enten cikorie eller korn de sidste dage inden slagtning og slagte dem ved en lavere vægt, i dette tilfælde ved 61 kg slagtevægt. Fodring med korn reducerede frasorteringsprocenten til 12,2 og fodring med cikorie reducerede den til 8,6 procent. Det var ikke tilstrækkeligt til at nå op på samme niveau af dækningsbidrag som produktion af økologiske galtgrise.

Galtgrisene havde en ringere fodereffektivitet og derved højere foderudgift samt en ringere kødprocent end de ikke-kastrerede grise, men da 99 procent af galtgrisene bestod ornelugt-prøven var det den form for produktion, der gav den bedste økonomi.

Rapporten "Produktion af økologiske hangrise – økonomiske konsekvenser ved mulige tiltag for reduktion af frasortering af ornelugt", DCA rapport nr. 59, april 2015 kan hentes her.

Yderligere oplysninger: Professor Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: jantind.sorensen@anis.au.dk, telefon: 8715 7923, mobil: 2078 3343