Specialestuderende søges til fordøjelighedsforsøg hos kvæg
Interesserer du dig for ernæringsfysiologi hos kvæg? Institut for Husdyrvidenskab søger en specialestuderende (45 eller 60 ects) til et projekt, som har et formål at finde det optimale forhold mellem græs og majs både mht. metanproduktion fra koen og når det undersøges i et livscyklus-perspektiv.
Den studerende vil få ansvar for sit eget fordøjelighedsforsøg med 4 vom- og tarmfistulerede malkekøer, hvor der udover metanproduktion skal måles foderoptagelse, fordøjelighed af de forskellige næringsstoffer i henholdsvis vom, tyndtarm og bagtarm, samt fermenteringsmønster i vommen (ammoniak, VFA og pH).
Den studerende kan deltage i laboratoriearbejde med analysering af egne prøver og kan på baggrund af egne data skrive et udkast til en international artikel, hvis det ønskes.
Et rigtigt godt kendskab til ernæringsfysiologi hos kvæg samt ønske om aktivt at gå ind i det praktiske forsøgsarbejde på Foulum er en forudsætning.
Kontorplads mm. tilbydes. Projektstart: Ca. 1. februar 2018.
Flere oplysninger
Seniorforsker Peter Lund,
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Peter.Lund@anis.au.dk