Husdyrproduktionen bidrager betydeligt til udledning af drivhusgasser og spiller dermed en rolle i den globale opvarmning.

Vi kan reducere antallet af husdyr for at sænke klimaaftrykket. Men der er en mindre kendt løsning; at fokusere på forbedring af husdyrenes sundhed og velfærd.

Et sundt dyr er et mere effektivt dyr.

Det fører til mindre udledning af drivhusgasser og en øget produktivitet, hvilket kan gøre husdyrproduktionen mere robust.

Den skjulte forbindelse

Ved første øjekast synes husdyrsundhed ikke have noget at gøre med klimaforandringer, men der er en forbindelse.

Dyr, der ikke er belastede af sygdomsproblemer, er mere effektive til at omdanne foder til kød, mælk eller æg og kan producere mere. De er bedre til at reproducere sig og har en bedre vækst. De har også en lavere dødelighed og et lavere medicinforbrug.

Det betyder samlet set, at der spildes færre ressourcer og udledes færre klimagasser. For eksempel producerer en ko med yverbetændelse mindre mælk og kræver flere ressourcer for at komme sig.

Sunde og robuste dyr kan bedre klare klimaforandringer

En forbedret sundhed giver flere fordele end blot en reduktion i udledning af klimagasserne.

Sunde dyr kan bedre modstå de ekstreme vejrforhold, der opstår som følge af den globale opvarmning. Det øger fødevaresikkerheden og mindsker risikoen for overførsel af sygdomme til os mennesker.

Klimaforandringerne betyder allerede nu, at antallet og arter af forskellige parasitter ændres. Det medfører er et højere smittepres, flere sygdomsudbrud og højere stress hos husdyrene. Det belaster dyrene, som derved udleder flere klimagasser, hvilket blot forværrer klimakrisen.

Der skal tal på effekten

Selvom forbindelsen mellem dyrevelfærd og udledning af drivhusgasser altså intuitivt er logisk, er der på nuværende tidspunkt mangel på viden om, hvor meget det betyder for klimaet. Ikke alle sygdomme belaster klimaet lige meget, og sygdomme udtrykkes forskelligt under forskellige produktionsforhold.

Forskerne foreslår derfor, at der udvikles nye værktøjer og samles flere data for at kunne måle, hvor meget sygdomsforekomsten bidrager til klimaeffekten mere præcist. Den type data vil være afgørende for at udvikle strategier til forbedring af sundheden og samtidig bekæmpe klimaforandringerne.

Hvad skal der til?

I en artikel publiceret for nylig i Proceedings of the Royal Society B kommer forskerne med seks anbefalinger. De skal gøre det muligt at kortlægge, beregne og handle på effekterne af en forbedret husdyrsundhed. Anbefalingerne, der kan læses i sin fulde længde i den videnskabelige artikel, drejer sig i korte træk om at:

1. Handle på nuværende viden og samtidig udvikle metoder og skaffe flere data.

2. Skabe fælles datalagre.

3. Udvide eksisterende overvågningssystemer og lave rutinemæssige nationale opgørelser over forekomst af sygdom.

4. Inddrage dyresundhed i nationale planer for reduktion af udledning af drivhusgasser.

5. Løbende opdatere viden med nye eksperimentelle data.

6. Inddrage aktører og beslutningstagere i processen, og være gennemsigtige omkring forventede effekter og usikkerheder forbundet med beregningerne.

En sådan ny ramme vil ifølge forskerne kunne skabe fælles politik og praksis om sundhedsmæssige tiltag, der kan være med til at reducere udledningen af drivhusgasser.