En rød flyverdragt. En flok høns. Og en hane med temperament. Selvom hun ikke selv kan huske det, er det et øjebliksbillede, der står klart i seniorforsker Anja Brinch Ribers familiehistorie – og som stadig får dem til at smile.

Hun var knap halvandet år, da hun iført rød flyverdragt og med et stykke brød i hånden forsøgte at fodre sine bedsteforældres høns på deres lille landbrug. Men hanen havde andre planer.

Kort efter hun var blevet sendt ud af døren med brødrester i hånden, kom hun da også retur igen.

“Min mormor stod i køkkenet og så mig komme spurtende – så godt jeg nu kunne – med hanen efter mig og sparkende mig i rumpen,” fortæller Anja Brinch Riber med et grin og fortsætter:

“Min familie har altid syntes, at det er ret skægt, at jeg endte med at arbejde med fjerkræadfærd og -velfærd efter den episode.”

Dyb fascination af dyr

Selvom det ikke var den dag, hun fastlagde sin karrierevej, er episoden et symbol på noget, der har fulgt hende hele livet: En dyb fascination af dyr.

Som barn tog hun alt levende med hjem til parcelhuset: Duer, krager, katte, kaniner og fisk. Hun var også hestepige og brugte store dele af sin fritid i stalden.

Derfor var den unge Anja Brinch Riber da også overbevist om, at hun skulle være dyrlæge – indtil et voldsomt astmaanfald under en kemieksamen i 3.g sendte hende til lægen.

”Jeg kravlede nærmest ned til lægen, fordi jeg ikke kunne trække vejret, og blev indlagt med et astmaanfald. Jeg havde aldrig haft astma før, og lægerne fandt ud af, at jeg var allergisk over for pelsdyr,” siger hun.

Det satte en stopper for drømmen om at blive dyrlæge. Så da hun kort efter skulle søge ind på universitetet, måtte hun finde en anden måde at ramme sine interesseområder på.

”Jeg søgte biologi som førsteprioritet, for der kunne jeg have noget med dyr at gøre. Og så søgte jeg medicin som andenprioritet, fordi jeg også interesserede mig for medicin. Og så søgte jeg ind på psykologi som tredjeprioritet, fordi der var noget med adfærd,” siger hun og griner.

”Så var jeg ligesom dækket ind.”

Pindsvin, manguster og kunstige kyllingemødre

Anja Brinch Riber kom ind på biologistudiet på Aarhus Universitet og valgte fag og skrev opgaver om adfærd så ofte, som hun overhovedet kunne komme til det.

Hun tog ekstra kurser i adfærdsbiologi på Københavns Universitet, lavede feltarbejde i Kenya og skrev speciale om pindsvins adfærdsøkologi.

“Jeg var sikker på, at jeg skulle arbejde med vilde dyr. Jeg var i Kenya i et halvt år og lavede et projekt om zebraer. Jeg blev endda optaget som ph.d.-studerende på Cambridge Universitet på et projekt om zebramanguster i Uganda. Men finansieringen faldt til jorden.”

Efter halvandet års kamp for projektet måtte hun skifte spor og faldt over et opslag om en ph.d. i fjerkræadfærd på Landbohøjskolen i København.

“Jeg tænkte: Nå, det må jeg så nøjes med. Men jeg blev dybt fascineret. Det allerførste forsøg, jeg lavede, havde meget klare resultater, og det har faktisk fulgt mig lige siden.”

Forsøget handlede om kunstige kyllingemødre – en slags horisontale radiatorer, der skaber varme, mørke områder i opdrætsstalden, hvilket simulerer hønens rugeadfærd og giver kyllingerne mulighed for at hvile.

“Jeg blev virkelig fascineret af den her måde at bruge dyrenes naturlige adfærd i indretningen af stalden. Samtidig er det ret energieffektivt, fordi man ikke behøver at varme hele stalden op, og ovenikøbet viste det sig at forebygge fjerpilning og kannibalisme.”

Resultaterne var så entydige, at hun stadig, mere end 20 år efter, får spørgsmål om dem. Hun har kæmpet for at få idéen implementeret kommercielt, men vejen fra forskning til praksis er lang.

“Det er en af de ting, jeg stadig ikke helt har sluppet. Det kunne gøre en kæmpe forskel.”

Fra nicheforsker til ekspert

Da hun blev færdig med sin ph.d., gav hendes vejleder hende et meget konkret råd: Sørg for at komme ud og arbejde med andre dyrearter, så det ikke bliver fjerkræ det hele.

Kort efter blev hun ansat som forsker på Aarhus Universitet, og selvom hun efter eget udsagn forsøgte at brede sit forskningsområde ud, lykkedes det ikke ligefrem.

”Det er jo faktisk overhovedet ikke lykkedes mig. I en periode var jeg nærmest den eneste i Danmark, der arbejdede med velfærd og adfærd hos fjerkræ, så jeg blev hele tiden skubbet tilbage til dem,” siger hun.

Det blev særligt tydeligt i 2015, da den daværende fødevareminister, Dan Jørgensen, lancerede en handlingsplan for dyrevelfærd i fjerkræproduktionen.

“Det var travle år. Jeg havde op til ti projekter kørende samtidig. Men det satte for alvor fart i udviklingen af mit internationale netværk, og med det de næste skridt i min karriere,” forklarer hun.

I slutningen af 2025 blev hun en af ti uvildige eksperter, der er en del af EU’s Platform for Dyrevelfærd.

Det er kulminationen på mange års internationalt arbejde. Siden 2020 har hun været medlem af EU’s Referencecenter for velfærd hos fjerkræ og andre mindre husdyr. Samme år blev hun spurgt, om hun ville være ekspert i EFSA’s arbejdsgruppe om velfærd hos slagtekyllinger, hvilket efterfølgende blev fulgt op af ekspertgrupper om ænder, gæs, vagtler og kalkuner – for sidstnævnte som leder af gruppen.

Siden 2024 har hun været panelmedlem i EFSA’s Animal Health and Welfare-panel.

”Jeg har lært virkelig meget, og som forsker udvikler man sig enormt ved at arbejde på tværs af fagområder og roller. I EU-platformen mødes folk med vidt forskellige baggrunde – forskere, NGO’er, branchefolk og politikere – for at diskutere dyrevelfærd og rådgive Kommissionen. Det kræver, at man lærer et helt nyt sprog og en helt ny tilgang.”

Drevet af nysgerrighed

Når Anja Brinch Riber ser tilbage, er der én ting, der står klart: Det er nysgerrigheden, der driver hende.

Ikke kun ønsket om at forstå dyrenes adfærd, men også ambitionen om at omsætte viden til reel forbedring af dyrevelfærden.

“Det bedste ved mit job er variationen i arbejdsopgaver og -emner, og at jeg lærer noget nyt hele tiden. Jeg bliver aldrig færdig med at lære. Det er det, der driver mig – at komme til bunds i, hvorfor tingene er, som de er.”

For hende handler forskning ikke om at skabe resultater, men om at skabe forandring. Hun vil udvikle løsninger, der både kan implementeres i praksis og gøre en forskel for millioner af dyr.

For Anja Brinch Riber er motivationen ikke kun faglig – den er også etisk. Hun understreger dog, at hendes forskning er objektiv:

”Det er vigtigt for mig at understrege, at min kærlighed til de her dyr ikke påvirker min faglighed. Min forskning er evidens-drevet og ikke aktivistisk, men den frembringer indimellem nogle resultater og peger på nogle ting, der ikke altid er lige populære,” siger hun.

Og der er rigeligt at tage fat på.

”Der er stadig meget, vi ikke ved om fjerkræs helt basale adfærd og bagvedliggende motivation. Det kunne jeg godt tænke mig at nørde ned i og anvende den viden i fremtidens

indretning af produktionssystemer. Det og så at udvikle nye velfærdsindikatorer – især for positiv dyrevelfærd. Det mangler vi.”