Den skjulte trussel
Antibiotikaresistens er ikke længere et fjernt forskningsområde – det er en reel trussel mod moderne medicin og fødevaresikkerhed. Derfor satte Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (TECH) samt PIG-PARADIGM, emnet helt centralt ved en højaktuel paneldebat om AMR på Folkemødet på Bornholm.
Her modererede institutleder Charlotte Lauridsen, koordinator for det internationale forskningsprojekt PIG-PARADIGM, en levende paneldebat med tre eksperter, her Marianne Holm, vice-præsident i Novo Nordisk Fonden, Professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitet (SUND) og Mette Rørbæk Gantzhorn, formand for Den Danske Dyrlægeforening.
Publikum var mødt talstærkt op på AURORA – Aarhus Universitets topmoderne og multifunktionelle forskningsskib – og de var både engagerede og nysgerrige. Spørgsmålene fra salen var med til at skabe en dynamisk og nuanceret dialog.
Selvom forskningsprojektet PIG-PARADIGM har fokus på svineproduktion, lagde Charlotte Lauridsen fra start vægt på, at problemstillingen rækker langt videre: “Det her er ikke kun et landbrugsproblem – det er et globalt spørgsmål, der forbinder mennesker, dyr og miljø.”
Antibiotikaresistens (AMR) opstår, når bakterier udvikler modstand mod antibiotika. Resultatet er, at behandlingen af almindelige infektioner bliver vanskeligere – og i værste fald umulig.
Antibiotika: Fundamentet under sundhedssystemet
Professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitet satte det på spidsen: “Antibiotika er et sikkerhedsnet under hele vores sundhedssystem.”
Han pegede på, at mange patienter ikke dør af selve kræftsygdommen, men derimod af de infektioner, der opstår fordi kræftbehandlingen giver øget risiko for infektioner i immunforsvaret: “Hvis vi ikke kan behandle de infektioner på grund af antibiotikaresistens, mister vi det sikkerhedsnet, der er ved kræftbehandlinger.”
Dermed er AMR ikke kun et spørgsmål for læger og forskere – men for alle, der er afhængige af et fungerende sundhedsvæsen.
Marianne Holm, fra Novo Nordisk Fonden, understregede, at problemet vokser globalt – og at udviklingen af nye antibiotika halter: “Der er omkring 1.200 kræftmediciner under udvikling – men kun omkring 40 nye antibiotika. Det er en alvorlig ubalance.”
I mange lande er antibiotika let tilgængelige og bruges ukritisk, hvilket accelererer udviklingen af resistens. Samtidig bliver det økonomisk mindre attraktivt for virksomheder at udvikle nye antibiotika.
Fra stald til hospital – og tilbage igen
Flere af paneldeltagerne påpegede, at resistente bakterier bevæger sig på tværs af mennesker, dyr og miljø og ønskede gerne input fra eksperterne.
“Resistente bakterier spreder sig som andre infektioner – gennem kontakt, nærhed og også via miljøet,” forklarede Lars Østergaard.
Det betyder, at forbruget af antibiotika ét sted kan få konsekvenser et helt andet sted. Mette Rørbæk Gantzhorn, formand for Den Danske Dyrlægeforening, pegede på det fælles ansvar: “Vi skal undgå at ende et sted, hvor både mennesker og dyr dør af helt simple infektioner.”
Landbruget er en del af løsningen
Debatten kredsede også om svineproduktion, hvor antibiotika spiller en vigtig rolle – både som nødvendigt behandlingsmiddel og som udfordring. Her blev dilemmaet tydeligt: “Hvis vi stopper med at bruge antibiotika, risikerer vi alvorlige dyrevelfærdsproblemer,” lød det fra panelet. Løsningen er derfor ikke at fjerne antibiotika, men at bruge det smartere og mindre.
Forebyggelse er nøglen
Netop her spiller PIG-PARADIGM en central rolle, pointerede Charlotte Lauridsen. Projektet undersøger, hvordan kost og ernæring kan styrke grises tarmsundhed og modstandsdygtighed. Charlotte Lauridsen forklarede: “Vi arbejder målrettet med, hvordan vi kan gøre dyrene mere robuste, så behovet for antibiotika reduceres.”
Forebyggelse gik igen som det vigtigste værktøj – både hos dyr og mennesker.
Marianne Holm opsummerede det enkelt: “Den bedste måde at undgå infektioner på er at forebygge dem.”
Budskabet fra Bornholm var klart: Antibiotikaresistens er et komplekst problem, som kræver løsninger på tværs af sektorer og lande. Som Lars Østergaard formulerede det: “Vi skal bruge så lidt antibiotika som muligt – men så meget som nødvendigt.”
- PIG-PARADIGM: PIG-PARADIGM er et internationalt forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden, der har til formål at reducere brugen af antibiotika i svineproduktionen ved at forstå samspillet mellem grisens tarmmikrobiom, ernæring og værtsfaktorer med henblik på at bekæmpe antibiotikaresistens.