Vi sidder for stille og spiser forkert. Det kan føre til fedme, diabetes og andre livsstilssygdomme. Det er måske ikke den store overraskelse, men hvordan hænger tingene sammen, når man går ind og kigger på sagen på stofskifteniveau? Og kan der gøres noget for at forebygge problemerne? Det har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt ved at inddrage grise i deres undersøgelser.

Resultaterne viste, at brød med forskellige typer og niveauer af kostfibre påvirker stofskiftet forskelligt. Forskerne konstaterede også, at grise egner sig fremragende som model til denne type undersøgelser – men det var overraskende at se, hvor stor variation der var blandt de klonede grise, som er genetisk ens.

Rugbrød og franskbrød til grise

- Den vestlige kost er rig på lettilgængelige kulhydrater men indeholder generelt for få kostfibre. Det fører til hurtige stigninger og fald i blodets indhold af blodsukker og insulin flere gange dagligt. Udsvingene og den stillesiddende livstil er en af hovedårsagerne til en øget tendens til udvikling af livsstilssygdomme som overvægt, fedme og diabetes, siger ph.d. Kirstine Lykke Nielsen fra Aarhus Universitet.

I den første del af sit ph.d.-projekt undersøgte hun, hvordan forskellige typer og niveauer af kostfibre i diæten påvirker stofskiftet. Det gjorde hun ved at fodre grise med enten mørkt rugbrød med eller uden hele rugkerner eller hvidt hvedebrød tilsat enten hvedefiber (arabinoxylan) eller havrefiber (?-glucan). Som kontrol blev anvendt et helt almindeligt hvidt hvedebrød med lavt fiberindhold.

Virkningen på stofskiftet kunne analyseres i stort set samme øjeblik det opstod, da grisene havde indopereret et kateter. Det gjorde det muligt at udtage blodprøver direkte fra fordøjelsessystemet uden at bedøve eller stresse grisene.

Resultaterne viste, at mørkt rugbrød og hvidt hvedebrød tilsat arabinoxylan havde de største effekter på stofskiftet og sænkede det akutte glukose- og insulinrespons i forhold til normalt hvidt hvedebrød.  

Grise og mennesker ligner hinanden

I ph.d.-projektet undersøgte Kirstine Lykke Nielsen også, om grise og mennesker er helt sammenlignelige, når det drejer sig om ernæringsforsøg.

- Grise bliver ofte brugt som modeller for mennesker i ernæringsforsøg, men spørgsmålet er, om de to arter reagerer ens på en kostintervention og om effekter fundet hos svin kan overføres til mennesker, siger hun.

For at belyse dette spørgsmål spiste forsøgspersoner de samme typer brød som grisene og der blev taget blodprøver fra forsøgspersonerne ved samme intervaller som hos grisene. Overordnet set var resultaterne hos grisene og menneskerne fuldt ud sammenlignelige, hvilket viser, at grisen er en god model til at forudsige ernæringsmæssige effekter hos mennesker. 

I et tredje forsøg blev grisene fodret enten efter ædelyst eller med en begrænset mængde af en diæt svarende til det hvide franskbrød. Formålet med ædelystholdet, som havde længere tids fri adgang til en hvedediæt med et lavt fiberindhold og højt kalorieindhold, var at undersøge, om grisene vil udvikle livsstilssygdomme tilsvarende hos mennesker. Det gjorde de almindelige slagtesvin ikke, men de grise, der havde begrænset adgang til franskbrødet var sundere og slankere ifølge forskellige blodmålinger.

Klonede grise ikke ens

Der blev brugt klonede grise til nogle af undersøgelserne, da klonede grise har den samme genetiske sammensætning og skulle derfor være ens. Klonede grise er ikke, som ventet, nøjagtige kopier - tværtimod. Deres respons på forskellige behandlinger varierer ligeså meget indbyrdes som hos almindelige grise og de klonede grise er tilsyneladende oven i købet mere følsomme over for fodring, der kan føre til livsstilssygdomme.

At der var så stor variation blandt de klonede grise trods deres ens genetiske sammensætning viser, at der er andre faktorer på spil, eksempelvis at epigenetik og/eller tarmens mikroflora er med til at udvikle variation.

- Resultaterne fra de tre forsøg giver en yderligere indsigt i, hvordan stofskiftet påvirkes af forskellige kulhydrater. De viser, at både koncentreret arabinoxylan og fuldkornsbrød kan bruges til at forebygge og behandle livsstilssygdomme, og at det gavner sundheden at nedsætte kalorieindtaget, siger Kirstine Lykke Nielsen.

Læs også artiklen ”Grise spiser franskbrød i en god sags tjeneste”

Yderligere oplysninger: Ph.d. Kirstine Lykke Nielsen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: kirstinel.christensen@agrsci.dk, telefon: 8715 4259, mobil: 2275 1684