De 4 professorer holdt hver en forelæsning, som gav os et indblik i deres vidt forskellige forskningsområder og visionerne for de nye professorater.

Heidi Larsen Enemark indviede os i sin store passion for at forstå parasitter, og især protozoer. Interessen for at afdække hvordan spredningen foregår og hvordan den kan brydes til gavn for dyrs og menneskers sundhed, har ført hende vidt omkring. Blandt andet har hun i forbindelse med sit job som forskningsprofessor ved Norges Veterinærinstitut og senere som distriktsdyrlæge for Sydgrønland arbejdet med smittespredning i fjerne egne såsom Vietnam, Afrika, Svalbard og Grønland. Hun har beskæftiget sig med mange forskellige dyrearter, og også haft fokus på analytiske metoder til at identificere og karakterisere parasitter. De senere år har Heidi især været optaget at undersøge om bioaktive stoffer i planter kan være alternativer til medicinsk behandling. I den forbindelse har hun udviklet laboratorie metoder og infektionsmodeller til bestemmelse af stoffernes effekt og virkningsmekanismer. Det er et arbejde, som hun meget gerne vil fortsætte på AU Campus Viborg.

Du kan læse mere om Heidi her.

Vanessa Hall kommer oprindeligt fra Australien og arbejdede de første 7 år i Melbourne med embryologi og var med, da Australiens første klonede ko, Brandy, kom til verden i 2005. Herefter tog hun til University of Newcastle, hvor hun især fokuserede terapeutisk kloning, altså at udvikling kloningsteknikker, der kan være med til at kurere sygdomme så som diabetes. Hendes grundvidenskabelige interesse for stamcelleforskning bragte hende videre til Lunds Universitet for at arbejde med stamcelle og modellering af Parkinson’s sygdom . Dette område har bragt hende videre til Københavns Universitet og nu Aarhus Universitet, hvor hun især har fokus på neurovidenskab, altså at karakterisere og forstå hjernens celler i forhold til funktion og deres rolle i Alzheimer’s sygdom og er også begyndt at arbejde med kultiveret kød fra bovine embryonale stamceller. Udvikling af kultiveret kød og studier i celleændringer i Alzheimer’s sygdom ved hjælp af nye transcriptomics og multiomics teknikker er en væsentlig del af dette arbejde, som Vanessa vil fortsætte i sit nye professorat.

Vanessas forskningsgruppe har egen hjemmeside, som kan tilgås her.

Karl Pedersen har haft en lang karriere i ’bakteriernes verden’. Gennem hans mangeårige jobs ved Statens Veterinære Serumlaboratorium i Aarhus, som leder af Zoonoselaboratoriet ved Fødevareinstituttet på DTU, professor ved DTU Veterinærinstituttet, sektionschef på Statens Veterinärmedicinska Anstalt i Uppsala og senest som afdelingsleder i SEGES Innovation, har Karls fokus været på diagnostik, forskning og overvågning af mikrobielt forårsagede sygdomme og zoonoser. Han har arbejdet med mange forskellige dyrearter og herunder overførsel fra en dyreart til en anden og naturligvis til og fra mennesker. Karl har blandt andet været med til at udvikle et europæisk overvågningsprogram for antibiotikaresistens i veterinære patogener samt behandlingsvejledninger. Det store praksisnære arbejde, som Karl gennem årene har stået for, har også kastet en masse forskningsartikler af sig, og man er ikke i tvivl, om at arbejdet har bidraget væsentligt til forståelsen af smittevejene - resultater som nogle gange er overraskende og imod forventningerne. Karl betonede, at etablering af den nye uddannelse i veterinærvidenskab selvfølgelig har 1. prioritet, men han har derudover et ønske om at fortsætte sit forskningsarbejde med mikrobiologien og gerne indgå nye samarbejder.

Du kan læse mere om Karl her.

Søren Alexandersen har i sin hidtidige karriere som forsker og dyrlæge flyttet så meget rundt i verden til spændende jobs, at det svarer til at rejse rund om jorden 2 gange. Alligevel finder han det næsten eksotisk at være flyttet til Foulum. Sørens speciale er virologi og patologi, og han har formået at være i orkanens øje under diverse sygdomsudbud, såsom fx udbruddet af mund- og klovesyge i UK i 2001, og udbruddet af pandemisk svineinfluenza og senere højpatogen H5 fugleinfluenza under hans ophold i Canada i henholdsvis 2009 og 2014. Hans forskning i bl.a. luftbårne virussygdomme har blandt været med til at finde ud af hvorfra og hvornår spredningen forekommer, samt hvornår og hvordan en infektion viser sig som synlige patologiske forandringer. Molekylære teknikker er nogle af de metoder, som har været med til at afdække, hvor virus-udbrud stammer fra. I den sammenhæng pointerede Søren, at One Health (sundhed for dyr, mennesker og miljø) også kan indebære, at man bruger den viden og de erfaringer man har fra det veterinære område til at informere tiltag indenfor den humane sundhed. Sørens fortsatte interesse er at forske i, hvad virus gør ved kroppens celler, herunder langtidseffekter efter infektion.

Du kan læse mere om Søren her.