En god og stabil produktion af højkvalitetsgrovfoder er essentielt for at understøtte en bæredygtig mælkeproduktion med en høj selvforsyningsgrad. Der er stor fokus på en miljørigtig og klimavenlig produktion, hvor dyrkning af græsmarksafgrøder er helt afgørende for at opfylde dette mål, da græsmarksafgrøder både øger kulstofbindingen i jorden og reducerer kvælstofudvaskningen.

Derudover vil andre driftsgrene i landbruget de kommende år få større interesse i at dyrke græsmarksafgrøder, efterhånden som teknologien til at udvinde grøn protein forbedres, hvorved protein fra græsmarksafgrøderne kan bruges til ernæring af én-mavede dyr.

Derfor iværksætter forskere ved AU nu et projekt, som skal give mere viden om de enkelte græsarter. ”Dette er helt essentielt for bedre at kunne udnytte de forskelle, der er mellem græsarterne og opnå det ønskede udbytte med den ønskede næringsstofsammensætning”, fortæller projektleder Marianne Johansen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. ”Ud over at det kan give landmanden et økonomisk merudbytte, så vil det samtidig reducere næringsstofudledningen og klimabelastningen og ikke mindst være vigtig viden, når vi snakker udvælgelse af græsarter til produktionen af grøn protein”, uddyber Marianne Johansen.

Forsøget ved AU Foulum

I 2020 vil der i projektet blive udlagt et parcelforsøg med syv forskellige arter af græsser og to forskellige arter af bælgplanter. Inden for hver art vil der blive inkluderet forskellige sorter med gentagelser, hvorved forsøget vil omfatte 52-60 parceller. Væksten vil blive fulgt i alle parceller de efterfølgende to vækst år gennem 1. og 4. slæt begge år.

For hvert slæt vil der ugentlig over fem uger blive målt grønmasseproduktion og prøver udtages til senere analyse. Der vil i alt blive udtaget op til 1200 prøver. En del af prøverne vil blive analyseret vådkemisk for aske, råprotein, fibre (NDF) og organisk stof fordøjelighed. Ligeledes vil der på nogle af prøverne blive lavet NDF nedbrydningsprofil. De analyserede prøver vil ligge til grund for en NIR kalibreringsmodel, og de resterende prøver vil herefter blive analyseret med NIR. Et udvalg af prøverne bliver testet in-vitro, dvs. i laboratoriet, for metanproduktion.

Optimeret sammensætning af græsblandinger og høsttidspunkt

Projektet vil bidrage med viden om det optimale slæt-tidspunkt for hver græsart i forhold til udbytte, foderværdi og næringsstofindhold. Denne viden skal anvendes til at optimere sammensætningen og høsttidspunktet af nye græsblandinger, hvor det optimale vil afhænge af, om målet er produktion af grovfoder til højtydende malkekøer, kvier, kødkvæg eller heste, produktion af grøn protein til én-mavede dyr eller produktion af grønmasse til biogas.

Flere oplysninger

Marianne Johansen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Marianne.Johansen@anis.au.dk