Fra mark til mælk: Jagten på den klimavenlige græsmark

På en forsøgsmark ved AU Viborg er de første forsøgsgræsser i forskningsprojektet ClimateReach blevet høstet. Ph.d.-studerende ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, Giulia Vaccargiu, fulgte høsten tæt og inden længe går arbejdet i gang med at analysere prøverne i laboratoriet.

”Jeg glæder mig til at komme i gang med at analysere prøverne og se, hvad der gemmer sig af spændende svar,” siger Giulia Vaccargiu.

Det, der for det utrænede øje ligner ganske almindeligt græs, er i virkeligheden fire særligt udvalgte græsarter, som indgår i projektet ClimateReach. Græsarter, som potentielt kan bidrage til at reducere klimaaftrykket fra fremtidens mælkeproduktion.

Som en del af forskningsprojektet ClimateReach undersøger hun nemlig, hvordan forskellige græsarter, der forventes at kunne fremme kulstoflagring i jorden, påvirker foderkvaliteten og køernes metanudledning.

Målet er at finde græsarter, der kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion uden at gå på kompromis med foderkvaliteten.

Hele kæden skal hænge sammen

Når græs vokser, optager det CO₂ fra luften gennem fotosyntesen. Noget af kulstoffet ender i plantens rødder og kan blive lagret i jorden i mange år. Derfor er græsarter med dybe og kraftige rodsystemer interessante. Men hvis de samtidig giver dårligere foder eller øger metanudledningen fra køerne, er den samlede klimaeffekt ikke nødvendigvis bedre. 

Det er netop den balance, ClimateReach skal undersøge. Altså hele kæden fra mark til mælk.

Mens andre forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet undersøger græssernes evne til at lagre kulstof i jorden, undersøger Maike Johannes Brask, der er seniorrådgiver ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, og hendes forskergruppe, hvordan de samme græsarter påvirker køernes fordøjelse, mælkeproduktion og metanudledning.

”Det værste, der kan ske, er jo, at man taber på gyngerne, hvad man har vundet på karrusellerne. Hvis en græsart lagrer mere kulstof, men samtidig giver dårligere foderværdi eller mere metan, så har vi ikke løst problemet,” siger Maike Johannes Brask og fortsætter:

”Målet er at finde en type græs, der kan tre ting på én gang. Lagre kulstof i jorden, være godt foder til køerne og samtidig reducere metanudledningen per kilo produceret mælk.”

Fra laboratoriet til kostalden

Nu begynder næste fase af forskningsprojektet. De nyhøstede græsprøver skal analyseres i laboratoriet, hvor forskerne får de første indikationer af, hvordan de forskellige græsarter påvirker foderkvaliteten.

”Det er nu, vi begynder at få de første resultater. Det bliver spændende at se, om græsarterne opfører sig, som vi forventer, eller om analyserne afslører nogle effekter, vi ikke havde forudset,” siger Giulia Vaccargiu.

Herefter skal græsarterne testes i kontrollerede forsøg med køer på Aarhus Universitet, hvor forskerne undersøger, hvordan de påvirker blandt andet fordøjelighed, foderudnyttelse og metanproduktion. 

Til sidst skal de mest lovende resultater afprøves under mere produktionslignende forhold med malkekøer, hvor forskerne også måler mælkeydelse og foderoptagelse.

Samarbejde styrker klimaforskningen

En del af finansieringen af Giulia Vaccargius ph.d.-stilling kommer fra samarbejdsaftalen Sustainable Dairy Production mellem Aarhus Universitet og Arla, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Aftalen skal styrke forskningen i bæredygtig mælkeproduktion gennem investeringer i blandt andet forskningsudstyr og rekruttering af ph.d.-studerende og postdocs og bidrage til forskning i, hvordan klimaaftrykket fra fremtidens mælkeproduktion kan reduceres.