Kom med til konference om mælk og sundhed
Kom og hør om den nyeste forskning inden for mælk og sundhed, når Arla Food for Health byder alle interesserede velkommen til konference. Det sker den 29. september, og det vil både være muligt at være fysisk til stede til arrangementet i Aarhus og at deltage online.
Den 29. september kan du høre om den nyeste forskning inden for mælk og sundhed, når Arla Food for Health (AFH) byder alle interesserede velkommen til konference.
Konferencen vil finde på én af Arlas lokationer i Aarhus - det kan enten blive Sønderhøj 14, Viby eller Arla Innovation Centre, Agro Food Park 19, Aarhus, men det vil også være muligt at deltage online.
Om formiddagen er konferencen rettet mod forskere, der allerede er involveret i AFH-projekter eller som påtænker at sende en ansøgning til AFH, men fra klokken 13.50 vil dørene være åbne for alle.
Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet vil præsentere data fra AFH-finansierede forskningsprojekter, er sigter mod at forstå sundhedseffekterne bag mejeriprodukter og -ingredienser, in-vitro, in-vivo og i kliniske forsøg.
Marianne Hammershøj, der er lektor på Institut for Fødevarer, vil præsentere projektet DairyMat:
- Meget tyder på, at en fødevares struktur og tekstur spiller ind på, hvordan og ikke mindst hvor meget, vi optager af fedt og andre næringsstoffer fra det. Og det er netop madens struktur og tekstur og betydningen heraf for, hvor meget vi optager af næringsstoffer, der er i fokus i DairyMat.
Derudover er der inviteret to key note speakers: Rikard Landberg, professor på Chalmers University of Technology, og Dariush Mozaffarian, professor på Tufts University.
Rikard Landberg vil fortælle om mejeriprodukter i en individualiseret, bæredygtig kost, mens Dariush Mozaffarian vil fortælle om mejeriprodukters virkning på overvægt og kardiometabolisk helbred.
Se programmet for det åbne arrangement her
Tilmelding sker på abmoe@arlafoods.com - Du bedes venligst tilføje, om du er interesseret i at være til stede i Aarhus (bemærk: begrænsede pladser), eller om du ønsker at deltage online.