Med Twitter, tablets og tv lever vi i et informationssamfund. Vidste du, at mælk også kan virke som et medie? Modermælk indeholder små strukturer, som tilsyneladende kan viderebringe vigtige beskeder fra moder til barn. Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet en metode, der gør det muligt at se nærmere på disse strukturer og deres funktioner.

Modermælk indeholder en bred vifte af vigtige næringsstoffer. Modermælkserstatning efterligner modermælkens næringsstofsammensætning og gives til børn, der af den ene eller anden grund ikke får modermælk.

Det er imidlertid mere end blot næringsstoffer, der gør modermælk værdifuldt. Modermælk indeholder også en række bioaktive stoffer, som giver spædbarnet sundhedsmæssige fordele langt ind i livet. Disse stoffer findes ikke på samme måde i modermælkserstatning.

- Man har observeret, at børn, der har fået modermælk, kan have visse fordele frem for børn, der ikke har fået modermælk. Det gælder med hensyn til vækst, næringsstatus, sygdomshyppighed og sammensætningen af deres tarmflora. Analyser af langtidseffekterne tyder på, at modermælk også sænker risikoen for udvikling af visse livstilssygdomme, siger ph.d. Kristine Blans fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

Budbringere i nanostørrelse

I sine ph.d.-studier udviklede hun en skånsom metode til at isolere og karakterisere de nanostrukturer i mælken, der tilsyneladende virker som budbringere af beskeder fra moderen til sit barn.

Mælkens pakkepostsystem består af såkaldte ekstracellulære vesikler, der stammer fra moderens celler, og er omsluttet af en membran. Formålet med at udvikle en metode til at isolere de ekstracellulære vesikler fra mælkens øvrige komponenter er at bane vej for at studere de mulige sundhedsfremmende egenskaber af disse nano-budbringere.

- De bittesmå pakker indeholder genetiske meddelelser og data, som formodentlig bidrager til at uddanne spædbarnets immunsystem, forklarer Kristine Blans. Hun anvendte frisk komælk og modermælk til at undersøge de ekstracellulær vesiklers mangfoldighed, struktur og molekylær sammensætning.

- Vi fandt, at mælk indeholder mange forskellige typer af ekstracellulære vesikler. Det er derfor sandsynligt, at de leverer forskellige typer af beskeder fra moderens celler til barnets celler. Dertil er der lighed i beskedernes molekylære sammensætning I komælk og modermælk, så udveksling af 'mælkepost' mellem arterne kan ikke udelukkes, fortæller Kristine Blans.

Selve beskederne, som de ekstracellulære vesikler bærer fra mor til barn, består blandt andet af sekvenser af nukleotider. Nukleotider er byggeklodserne i blandt andet DNA. Beskederne er syreresistente, hvilket betyder, at de kan overleve i det barske, sure miljø i maven. Derfor er det sandsynligt, at mælkeposten kan overføres og påvirke vores celler – også dem, der kommer fra komælk.

Kristine Blans har fundet og isoleret mælkens hieroglyffer, men mangler stadigvæk at kunne tyde dem.

- Indtil videre forstår vi ikke helt præcist, hvilke budskaber de ekstracellulære vesikler leverer, men da postsystemet er universelt, og lignende beskeder også transporteres i blodet, er vi heldigvis mange på verdensplan, der forsker i beskedernes formål og betydning for de celler, der modtager dem, siger Kristine Blans.

Yderligere oplysninger

Projektet var støttet af Arla Foods Ingredients og Mejeribrugets Forskningsfond.

Kontakt 

Ph.d. Kristine Blans
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
E-mail: kimb@mbg.au.dk
Telefon, 2044 2773

Seniorforsker Jan Trige Rasmussen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
E-mail: jatr@mbg.au.dk 
Telefon: 8715 5462