Omkring syv procent af danske børn fødes for tidligt. Det har ikke alene stor betydning for barnets udvikling, men påvirker også moderen, hvis krop uventet skal omstilles til at producere den nødvendige næring til den nyfødte.

Forskning har tidligere vist, at der er forskel på modermælk fra kvinder, der føder for tidligt og kvinder, der føder til termin. Undersøgelserne har fokuseret på mælkens indhold af makronæringsstoffer som protein, fedt og kulhydrater – og det er dokumenteret, at mælk fra kvinder, der føder for tidligt, typisk har et højere indhold af disse stoffer sammenlignet med mælk fra gravide, der føder efter 37. uge. Mælken kompenserer herved delvist for, at barnet ikke er færdigudviklet og beskytter den nyfødte ved at sikre en gavnlig kolonisering af bakterier i tarmen.

Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at mælk fra kvinder, der har født for tidligt, ikke bare har en anden sammensætning af makronæringsstoffer. Det gælder også for sammensætningen af mikronæringsstoffer (metabolitter). Det forklarer postdoc ved Institut for Fødevarer, Ulrik Kræmer Sundekilde. Han har stået bag undersøgelsen, der er baseret på advancerede og meget detaljerede analyseteknikker - såkaldt global metabolomics

- Fra naturens side er modermælk det bedste eksempel, vi har, på skræddersyet kost - altså at spædbarnet får præcis den ernæring, det har brug for. Spørgsmålet er derfor, om naturen på en måde har indbygget en form for kompensation for at sikre optimal ernæring af det for tidligt fødte barn, siger Ulrik Kræmer Sundekilde.

Første og største undersøgelse

Men den nye undersøgelse viser også, at mælken allerede få uger efter fødslen ligner den mælk, der er tilgængelig for børn født til tiden. Hvis en kvinde føder i 25. uge, vil hun eksempelvis allerede i 30. uge producere mælk, der ligner den mælk, et barn født til tiden får.

- Vi kender endnu ikke til samtlige metabolitters ernæringsmæssige betydning, og da børn, der er født for tidligt, har andre og mere specialiserede ernæringsmæssige behov, kan det være en udfordring, at de får mælk, som de endnu ikke er udviklet til at fordøje. Særligt i en periode, der er så vigtig for deres fremtidige vækst og udvikling, siger Ulrik Kræmer Sundekilde.

De opsigtsvækkende resultater er fremkommet ved, at forskerne har analyseret indholdet af metabolitter i mælkeprøver fra 45 kvinder op til 14 uger efter fødslen. Det er - så vidt vides - første gang, at der er udført en så omfattende karakterisering og sammenligning af modermælks indhold af mikronæringsstoffer over tid i en gruppe af mødre, der har født for tidligt.

- Næste skridt er få lavet en endnu større undersøgelse og inddrage flere mødre. Vi vil også gerne se mere på spædbarnets udvikling og sammenligne med indholdet i den modermælk, de får. Hvis vi kan følge barnet over en årrække, kan vi muligvis pege på, om bestemte faktorer i mælken har betydning for barnets vækst.

Behov for mere viden

På sigt er der endvidere gode muligheder for, at modermælk kan analyseres klinisk efter en fødsel – og at man dermed kan skræddersy mælken til barnets behov ved at supplere med de indholdsstoffer, som muligvis måtte mangle. I dag tilsætter man allerede makronæringsstoffer, da man ved, at indholdet er utilstrækkeligt. Med den nye metode er det nu muligt at undersøge, om det samme er tilfældet med indholdet af mikronæringsstoffer.

- Hvis vi kan påvise en sammenhæng mellem mælkens indhold af næringsstoffer og barnets udvikling, kan analysemetoden med fordel bruges til bestemme, om mælken er tilstrækkelig næringsrig – og derved hjælpe den udsatte gruppe af for tidligt fødte børn med at få den optimale ernæring, som de alene fra naturens side ikke kan opnå, siger Ulrik Kræmer Sundekilde, der dog slår fast, at det ikke ligger lige til højrebenet:

- Selv om det teknisk set kan lade sig gøre – og de fleste danske hospitaler har udstyret til det i forvejen - er der behov for væsentlig mere forskning i de kausale sammenhænge.

Yderligere oplysninger

I denne video forklarer forskere ved Institut for Fødevarer, hvordan metabolomics fungerer

Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet og University College Cork, der har leveret mælkeprøverne. De videnskabelige resultater er publiceret her.

Kontakt
Postdoc Ulrik Kræmer Sundekilde
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: uksundekilde@food.au.dk
Telefon: 87154882
Mobil: 26614826