Aarhus Universitets segl

Mere end 100 arter i én hest: Historien om den skjulte biodiversitet

De fleste hesteejere forbinder orm med noget, der skal bekæmpes. Men måske er tiden kommet til at tænke an-derledes. Det var et af hovedbudskaberne fra professor Martin Krarup Nielsen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, da han præsenterede ny viden om hesteparasitter på International Society for Equitation Science (ISES) 2026 i Billund.

Ifølge Martin Krarup Nielsen er parasitter ikke undtagelsen, men normen hos heste.

"Parasitisme er den normale tilstand. Sygdom er undtagelsen."

Noget af det, der gør heste helt særlige blandt husdyr, er deres usædvanligt rige "indre biodiversitet". Hvor hunde, katte og grise typisk kan bære 10-20 forskellige ormearter, og kvæg kan have mellem 20 og 35 arter, kan en enkelt hest være vært for mere end 100 forskellige arter af indvoldsparasitter. Det overraskende er, at forskerne stadig ikke ved, hvorfor heste huser så mange flere parasitarter end andre husdyr. Ifølge professor Martin Krarup Nielsen er netop dette et af de store ubesvarede spørgsmål inden for moderne hesteparasitologi.

Traditionelt især i visse lande har mange heste fået ormekur flere gange om året som en fast rutine. Men denne strategi har haft en bagside. Flere af de vigtigste hesteparasitter har udviklet resistens, hvilket betyder, at de eksisterende ormemidler virker dårligere eller i visse tilfælde slet ikke virker længere. Samtidig er der ikke udviklet nye typer ormemidler i årtier.

"Vi står ved en korsvej, hvor vi er nødt til at tænke nyt," lød budskabet i foredraget. 

Selvom parasitter kan forårsage sygdom, viser forskningen, at det sker relativt sjældent i forhold til, hvor udbredte infektionerne er. De fleste heste lever med deres indvoldsparasitter uden tegn på sygdom. Derfor bør målet ikke være at udrydde alle parasitter, men i stedet at forstå, hvornår de faktisk bliver et problem.

”Vi arbejder lige nu med  DNA-analyser, som kan kortlægge både orme og tarmbakterier i hestens fordøjelsessystem. Målet er at forstå, hvordan de mange organismer påvirker hinanden, og om bestemte kombinationer af parasitter, bakterier og andre faktorer kan øge eller mindske risikoen for sygdom.”

For hesteejere kan den nye viden få praktisk betydning. Fremtidens parasitkontrol forventes i højere grad at bygge på overvågning af sygdomsprocesser frem for den nuværende strategi, som er baseret på påvisning af parasitter. Samtidig peger forskningen på, at god foldstyring og græsning sammen med andre dyrearter bør få en større rolle i bekæmpelsen af parasitter.

Martin Krarup Nielsen ser derfor ikke kun parasitter som fjender, men som en naturlig del af hestens indre økosystem.

"Hestens tarm rummer sin egen biodiversitet, og den er langt mere kompleks, end vi hidtil har troet."

Faktaboks: 

Alle heste har parasitter i tarmen.

De fleste heste bliver ikke syge af dem.

Mange parasitter er blevet resistente over for eksisterende ormemidler.

Nye typer ormemidler er ikke på vej foreløbig.

Fremtidens indsats handler  mere om overvågning af sundheds-og sygdomsmarkører frem for påvisning og eliminering af parasitter som alligevel altid vender tilbage.  

Den 21. International Society for Equitation Science (ISES) 

11.-13. august 2026

Hotel LEGOLAND, Billund

Tema: The Nature of Horses

Deltagere: Forskere, hestefolk, dyrlæger og eksperter i dyrevelfærd fra hele verden

Arrangør: Aarhus Universitet i samarbejde med International Society for Equitation Science (ISES)

Centrale emner: Dyrevelfærd, adfærd, smertevurdering, kunstig intelligens, læring, managementsystemer og samspillet mellem mennesker og dyr.