Leg som velfærdsindikator
Leg afspejler kalves sindstilstand. Dette er underbygget af studier, som har vist, at kalve er mindre motiverede for at lege, når de er i en negativ sindstilstand. Det kan f.eks. være pga. sygdom, pga. smerte umiddelbart efter afhorning og pga. sult i forbindelse med fravænning. Imidlertid kan kalve, der er motiverede for at lege, være forhindrede deri pga. manglende plads eller enkeltopstaldning.

Motivationen for at lege opbygges over tid
Kalve i små enkeltbokse leger mindre end kalve i fællesbokse, men til gengæld leger kalve fra små enkeltbokse mere, når de slippes løs i et større område. Denne virkning af plads i hjemmemiljøet ses allerede efter få dage. Motivationen for legeadfærd opbygges altså over tid, hvis adfærden ikke kan udføres.

I tidligere studier fik kalvene i de fleste tilfælde adgang til et legeområde én ad gangen og der var fokus på individuel bevægeleg. Vi var derfor interesserede i at undersøge, om social leg, dvs. leg med andre kalve, er motiveret på samme måde som den individuelle bevægeleg. Specifikt om motivationen til social legeadfærd også opbygges over tid.

Kontrolleret adgang til social leg
Til dette formål målte vi på kalvenes motivation til at udføre social leg efter henholdsvis ingen og fire dage uden mulighed for at udføre social leg. Kalvene var opstaldet enkeltvis i store bokse, hvor de kunne udføre bevægeleg, men ikke social leg. Kontrolleret adgang til social leg bestod i at kalvene to og to blev sluppet løs i et større område hvor der var rig mulighed for både social leg og bevægeleg. Hvis kalve, der har gået fire dage uden adgang til arenaen og dermed uden adgang til social leg, har en større motivation til at lege socialt, indikerer det, at motivationen opbygges over tid. At motivationen for en given adfærd opbygges over tid anses for at være en indikator på, at udførelsen af denne adfærd er vigtig for dyret.

Forskellig motivation for forskellige typer af leg

Vi skelnede i mellem to slags social leg: 

• Skubbeleg, hvor kalvene skubber til hinanden med hoved-mod-hoved kontakt
• Parallel bevægeleg, hvor kalvene løber samtidigt og synkroniserer deres adfærd

 Kalveparret laver parallel bevægeleg i testarenaen. Foto: Maja Bertelsen.    

Resultaterne viste, at der var der en fordobling af tid brugt på at udføre parallel bevægeleg efter fire dage, uden adgang til en arena. Det vil sige at motivationen for parallel bevægeleg blev opbygget over tid. Til gengæld var der ikke nogen forskel i niveauet af skubbeleg efter hhv. nul og fire dage uden arenaadgang (figur 1).

Leg er vigtigt – men hvilken slags leg?
Det at motivationen for nogle typer af leg opbygges over tid, fortæller os, at legeadfærden ikke blot udføres som respons på ydre påvirkninger, men at kalve er motiveret for adfærden uanset det miljø, de er opstaldet i. Dette studie tyder på, at parallel bevægeleg er vigtig for kalvene. Desuden viser resultaterne vigtigheden af at skelne mellem de forskellige typer af leg i studiet af legeadfærd.

Figur 1. Varigheden i sekunder af henholdsvis skubbeleg og parallel bevægeleg under de to eksperimentelle behandlinger: "0 dage uden leg" (mørkegrøn) og "4 dage uden leg" (lysegrøn). Der var signifikant mere parallel bevægeleg efter 4 dage uden social leg.

Sunde kalve leger bedst
Et andet interessant resultat af dette studie var, at der sås en sammenhæng mellem kalvenes sundhedsscore og legeadfærd. Ingen af kalvene var klinisk syge, men hvis den ene kalv i et par havde milde tegn på sygdom (f.eks. udflåd fra det ene næsebor eller øje), så udviste den anden kalv mere individuel bevægeleg og der var mindre skubbeleg. Dette understreger, hvor følsom legeadfærd er over for kalvens velfærd.

Kalvene til legeforsøget indgik i et forsøg med E-vitamin til småkalve i projektet: ’Sikker overgang fra mælk til fast foder’ finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af Maja Bertelsens specialeprojekt.

Flere oplysninger

Maja Bertelsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Maja@anis.au.dk