Aarhus Universitets segl

Ny metode er på vej til at udpege ressourceeffektive og klimavenlige køer i praksis

AU forskere deltager i et nyt banebrydende projekt, ledet af VikingGentics, som ved hjælp af 3D-kameraer skal give mælkeproducenten adgang til data om hver enkelt kos foderoptagelse. Projektet vil skabe helt unikke muligheder for i praksis at kunne sætte ind med effektive og målrettede management-tiltag til gavn for både landmandens økonomi og klimaregnskabet.

AU forskere deltager i et nyt projekt, som skal udvikle en praksis-anvendelig metode til at indsamle foderdata på den enkelte ko ude i kvægbesætningerne. Arkivfoto: Danmarks Kvægforskningscenter.
AU forskere deltager i et nyt projekt, som skal udvikle en praksis-anvendelig metode til at indsamle foderdata på den enkelte ko ude i kvægbesætningerne. Arkivfoto: Danmarks Kvægforskningscenter.

I en moderne malkekvægsbesætning er køerne typisk opstaldet indendørs i store grupper af køer med fri adgang til en foderblanding uden kendskab til den enkelte kos foderoptagelse. Det betyder, at management-beslutninger, som skal bidrage til øget produktion, baseres på en antagelse om, at alle køer er lige effektive. Men dette er langt fra virkeligheden og langt fra optimalt.

Derfor har VikingGenetics påbegyndt et nyt ambitiøst projekt, ”Cattle Feed InTake – CFIT”, i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, SEGES og Simherd A/S, som har til formål at frembringe teknologiske løsninger, der i praksis kan indsamle data om foderoptagelse på den enkelte ko i kommercielle malkekvægsbesætninger. I projektet vil der blive anvendt 3D-kameraer og kunstig intelligens til at identificere køerne, estimere deres vægt og kvantificere, hvor meget de æder.

Den nuværende teknologi til dataindsamling på individ-niveau er for dyr i praksis

Foderoptagelse bliver i dag typisk målt ved hjælp af vægt-baserede teknologier (Insentec og Growsafe). Disse løsninger er installeret i adskillige forsøgsbesætninger i hele verden (også på Danmarks Kvægforskningscenter), men er meget dyre og tidskrævende at vedligeholde. Derfor er der behov for et billigere og mindre arbejdstungt system, der automatisk kan måle køernes individuelle foderoptagelse ude hos den enkelte mælkeproducent.

Værdien af foderdata på ko-niveau er stor

Professor Søren Østergaard fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er ansvarlig for den del af det nye projekt, som skal bidrage med information om, hvor værdifuldt det er at have adgang til foderdata fra hver enkelt ko i en besætning. ”Vi ved, at over 70% af de variable omkostninger i mælkeproduktionen er relateret til foderproduktion og fodring. Selv en lille forbedring i fodereffektiviteten vil derfor have en stor værdi for landmanden. I projektet vil vi blandt andet udvikle en model til beregning af den økonomiske rangering af køerne i en besætning ”, fortæller Søren Østergaard.

Foderdata på individ-niveau giver vigtig information på mange fronter

Fra forsøgsbesætninger ved man, at foderoptagelsen, mellem to køer på samme produktionsniveau, årligt kan variere med op til ét ton foder målt i tørstof. Forskning viser også, at metanudskillelsen fra køer reduceres med lavere foderoptagelse på samme produktionsniveau. Professor Martin Riis Weisbjerg fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, står for den del af projektet, der skal generere ny viden om, hvordan foderdata på den enkelte ko kan bruges til foderoptimering i praksis. ”Kendskab til den enkelte kos foderoptagelse vil give os muligheden for at beregne effektiviteten for den enkelte ko. I vores del af projektet, vil vi blandt andet undersøge, hvorvidt køerne, mht. fodereffektivitet, rangerer konstant igennem en laktation og fra laktation til laktation, således at der f.eks. kan selekteres for effektive dyr tidligt i første laktation”, forklarer Martin Riis Weisbjerg.

Muligheden for at indhente data på individ-niveau, frem for besætningsniveau, gør det samtidigt muligt for landmanden at få vigtig information om den enkelte kos sundhedstilstand og fysiologiske status, og dermed sætte tidligt ind i tilfælde af eventuel begyndende sygdom hos koen. Endelig vil projektet og de mange data på individuelle fodermålinger, ifølge VikingGenetics, åbne op for helt unikke muligheder og nye studier i den kompleksitet, der er omkring kvægavl, ressourceeffektivitet og klimabelastning.

Fakta om projektet

Finansiering

Projektet er støttet af Innovationsfonden med knap 15 mio. kr. og løber i perioden fra 2020-2023.

Samarbejdspartnere

VikingGenetics, SEGES, Simherd A/S    

Mere information

Du kan læse mere om projektet på Innovationsfondens hjemmeside: https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/kunstig-intelligens-gor-danske-koer-mere-ressourceeffektive-og-klimavenlige
samt på VikingGenetics hjemmeside: http://www.vikinggenetics.dk/om-os/nyheder?show=cezz

Kontakt

Professor Martin Riis Weisbjerg, E-mail: Martin.Weisbjerg@anis.au.dk

Professor Søren Østergaard, E-mail: Soren.Ostergaard@anis.au.dk

Begge fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.