Køerne og andre drøvtyggere udleder metan, som er en stærk drivhusgas, der påvirker atmosfæren 28 gange mere end CO₂. Køerne bidrager dermed til klimaændringerne. Men ville det så ikke bare være bedre, hvis vi helt lod være med at have køer og andre drøvtyggere i vores landbrug?

”Det er der nogle, der mener, men køerne er faktisk vigtige for både økosystemer og menneskelig ernæring. De er de eneste dyr, der kan spise græs og andre afgrøder, som vi mennesker ikke kan spise, og så kan de rent faktisk omsætte det til produkter, vi mennesker kan spise. Det kan f.eks. være ost, mælkeprodukter og kød,” forklarer adjunkt Carsten Stefan Malisch fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han er en af i alt 41 talentfulde forskningsledere, der nu har modtaget bevilling til sit banebrydende forskningsprojekt fra Danmarks Frie Forskningsfond under Sapere Aude DFF-Forskningsleder-programmet.  

Tannin kan gøre frilandskøer mere klimavenlige

Køer på græsmarker er hovedfokus i det nye Sapere Aude projekt. Og netop arts-diverse græsmarker spiller en vigtig rolle i projektet.

”Man kan jo have køer på stald, hvor man blandt andet fodrer dem med korn, som kunne have været brugt som mad til mennesker. Køer på græs derimod spiser noget, vi mennesker ikke kan spise, og på samme tid skaber køerne værdi for græsmarkerne, hvor de er med til at fjerne betydelige mængder kulstof fra atmosfæren og lagre det i jorden,” fortæller Carsten Stefan Malisch.

Problemet er bare, at køerne udleder flere drivhusgasser til atmosfæren end græsmarkerne kan afbøde ved at lagre kulstof. Derfor har den nye Sapere Aude forskningsleder valgt at fokusere på at introducere tanninrige plantearter som bibernelle (Sanguisorba minor) og sumpkællingetand (Lotus pedunculatus) i græsmarkerne og som foder for køerne.

”Tanniner kan nemlig spille sammen med mikrober i jorden og i køernes fordøjelsessystem. Derfor er det vores forventning, at når køerne spiser de her plantearter sammen med græsset, så vil tanninen mindske metanproduktionen i køernes fordøjelsessystem,” fortæller han, og tilføjer, at tanninplanterne har en anden meget stor fordel. De kan nemlig også være med til at øge kulstoflagringen i jorden.

”På den måde kan det her projekt være med til at udligne den forskel, der er mellem køernes udledninger af metan og jordens lagring af kulstof, således af vi kan bidrage til en mere klimavenlig og måske endda klimaneutral mælkeproduktion,” siger Carsten Stefan Malisch.

Internationalt hold bag sig

Carsten Stefan Malisch skal ikke stå for det hele selv, han har skaffet sig et stærkt internationalt hold af forskere, der skal bistå ham i at gøre projektet til en succes.

”Der er samarbejdspartnere fra blandt andet Wageningen University, Turku University, ETH Zürich og Luke i Finland foruden selvfølgelig forskere fra Aarhus Universitet,” fortæller han.

Ligesom holdet er internationalt, vil de forskellige forsøg også blive udført i de forskellige deltagerlande, for netop at få et mere internationalt perspektiv på resultaterne.

”De her resultater vil man kunne bruge i mange flere lande end Danmark, derfor er det vigtigt, at vi inddrager forskningsinstitutioner. En anden fordel er også, at der hos de forskellige samarbejdspartnere er stor viden omkring tanninrige planter, eksperter i genetik, jord og biokemi, som vi kan drage stor fordel af,” fortæller Carsten Stefan Malisch.

Selvom der er tale om international forskning, mener Carsten Stefan Malisch ikke, at det ville kunne lade sig gøre at gennemføre projektet uden støtte fra hans egen institut på Aarhus Universitet:

”Jeg er virkelig glad for at udføre den her forskning ved Institut for Agroøkologi. Instituttet er fremragende til at løse problemer i landbrugssystemer på alle skalaer, hvilket også fremgår af instituttets forskningssektioner som blandt andet består af "Agricultural Systems and Sustainability" eller det nyoprettede LandCraft Center. Efter min mening er disse forskningshubs yderst vigtige, hvis vi skal få mest muligt ud af forskning i mindre skala. Forskningen her i instituttet er med til at sikre, at der også vil være en praktisk værdi af forskningen, som vil sigte mod at gøre landbrugspraksis mere klimavenlig. Det er mere og mere presserende, at vi landbruget bliver mere klimavenligt, og jeg mener, at Institut for Agroøkologi er en uvurderlig ressource for forskere som mig, der gerne vil samarbejde tæt med forskere fra alle fagområder for at finde synergier og sikre, at vi kan fremme den grønne omstilling i landbruget.”

Cirkulær tilgang til landbrugssystemer

Projektet passer perfekt i Carsten Stefan Malisch’s forskningsportefølje. Det er nemlig især de cirkulære landbrugssystemer, der har hans interesse, for i sådanne systemer lader man dyrene spise alt det, vi mennesker ikke kan. Det kan være græs, hø, rester fra høst og biprodukter, og så vil dyrene omdanne det til mad, vi kan spise, men også til gødning til markerne.

”Cirkulære landbrugssystemer er på den måde mere bæredygtige, dyrene sørger for næring til markerne, så vi ikke skal gøde med kunstgødning. Og så er drøvtyggere særligt værdifulde, fordi de kan fordøje græs og fibre. På den måde er de med til at minimere konkurrence mellem føde og foder. Det eneste problem er bare, at hvis ikke vi kan reducere deres indvirken på miljø og klima, så kan vi heller ikke reducere landbrugets klimapåvirkning tilstrækkeligt,” fortæller han.

Han tilføjer, at det netop er derfor han er så glad for stolt over at få Sapere Aude bevillingen. Det er ikke kun et professionelt klap på skulderen, endnu vigtigere så er det en mulighed for at skabe et grundlag, der skal sikre, at vi i fremtiden kan have systemer, hvor drøvtyggere fortsat kan levere produkter af høj kvalitet fra cirkulære systemer med minimal fødevarekonkurrence, som samtidig er klimavenlige.