Som studerende på Cottbus Brandenburgs tekniske universitet fokuserede Carsten Stefan Malisch på miljøforvaltning; et emne, som stadig er meget vigtigt for ham den dag i dag som adjunkt ved Institut for Agroøkologi. Alligevel er hovedfokus i hans forskning nu på landbrug, et emne, der aldrig rigtig var på tale for den unge forsker, i hvert fald ikke før hans kandidatuddannelse førte ham til Edinburgh i Skotland.

"Hvis man ser på min uddannelsesmæssige og familiemæssige baggrund, har jeg aldrig rigtig haft noget med landbrug at gøre før min kandidat, hvor jeg var tilknyttet det skotske landbrugsakademi. Det var der, det hele startede, og landbruget er siden blevet hovedfokus i min professionelle karriere", siger Carsten Stefan Malisch.

Gør bælgplanter attraktive

Med sin kandidatafhandling om drivhusgasemissioner fra traditionel landbrugspraksis i hånden tog Carsten Stefan Malisch skridtet videre med en karriere inden for forskning i landbrugspraksis.

"Jeg var heldig at få en ph.d.-stilling i Zürich, hvor jeg arbejdede på, hvordan man kan anvende utraditionelle bælgplanter i landbruget. Bælgplanter har potentiale til at forbedre landbrugets bæredygtighed. Den overordnede idé med min ph.d. var, at vi har mange af disse plantearter, som i græsmarker kunne have sundhedsmæssige fordele for drøvtyggere. Det kunne f.eks. være lavere ormebyrde og reduktion af metanemissioner. Med andre ord forsøgte vi at forbedre den agronomiske værdi af nogle af disse bælgplanter for at gøre dem mere attraktive for landmændene", siger Carsten Stefan Malisch.

Carsten Stefan Malisch fokuserede fortsat på mangfoldighed i græsmarker i sin ph.d.- og postdoctid, og hans forskning blev udvidet til også at omfatte plantebiokemi og agronomisk potentiale.

Adjunkt med en holistisk tilgang

"Måske er det fordi min baggrund er miljøvidenskab og ikke landbrug, at jeg har en tendens til at være fascineret af holistiske systemtilgange. Jeg ønsker at se på hele systemet og forsøge at forbedre det som helhed. Derfor passer stillingen på Institut for Agroøkologi perfekt til mine forskningsinteresser," siger Carsten Stefan Malisch.

På instituttet arbejder han på, hvordan man kan øge diversiteten i græsmarker for at forbedre funktionaliteten af sædskifter, herunder græsmarker, og et år inde i sin stilling som adjunkt er han glad for at have valgt instituttet ved AU Viborg som sin arbejdsplads.

"AGRO har netop det, som Danmark er kendt for, nemlig et godt arbejdsmiljø. Og så får jeg mulighed for at arbejde med mit yndlings forskningsemne: en samlet systemtilgang, som er virkelig vigtig for mig," siger han.

Husk det overordnede billede

Carsten Stefan Malisch er en del af sektionen for landbrugssystemer og bæredygtighed i Institut for Agroøkologi, og han oplever sig selv som en del af en gruppe med forbindelser til alle sektioner på instituttet samt til andre institutter på Aarhus Universitet.

"Mit mål er at få andre sektioner til at se på det samlede system, for hvis man øger f.eks. biodiversiteten, hvad kan der så ske andre steder? Det er måske ikke altid det bedste for klimaet at optimere biodiversiteten, der kan være nogle kompromiser, som man skal overveje. Så det overordnede billede er altid vigtigt", forklarer han.

Sapere Aude-forsker

I løbet af sit første år på Institut for Agroøkologi har Carsten Stefan Malisch formået at skabe sig et navn for sig selv. Han har blandt andet fået en prestigefyldt Sapere Aude-bevilling til at undersøge, hvordan man kan reducere metanudledningen fra drøvtyggere ved at få dem til at græsse på marker med garvesyreholdige planter.

"Jeg er virkelig glad for at udføre denne forskning ved Institut for Agroøkologi. Instituttet har en fremragende erfaring med at løse problemer i landbrugssystemer på alle skalaer, hvilket også fremgår af instituttets forskningssektioner og centre, som bl.a. omfatter det nyligt oprettede LandCraft Pioneer Center. Efter min mening er sådanne forskningscentre ekstremt vigtige, hvis vi skal få mest muligt ud af forskning på forskellige niveauer. Det fremhæver den praktiske værdi af den forskning, der sigter mod at gøre landbrugspraksis mere klimavenlig. Klimadagsordenen bliver stadig mere presserende, og jeg mener, at Institut for Agroøkologi er et fremragende sted for forskere som mig, der ønsker at arbejde i et tværfagligt miljø for at finde synergier og sikre, at vi kan fremme den grønne omstilling i landbruget", siger han.