Indædt dedikation, smittende entusiasme, forbilledlig arbejdsmoral, unik akademisk flair og medrivende formidlingsevner.

Sådan beskriver Morten Maigaards vejledere ham i den indstilling, der sikrede ham en af Aarhus Universitets Forskningsfonds talentpriser i 2025.

Selvom beskrivelsen umiddelbart lyder som om, den beskriver en mand, der var født til at forske, var den akademiske verden i lang tid slet ikke på Morten Maigaards radar.

Tværtimod.

Landbrug i hjertet

Landbruget, og særligt kvægproduktionen, har altid ligget hans hjerte nært.

Somre tilbragt på bedsteforældrenes gård og fritidsjobs i stalde i nærheden prægede hans barndom og ungdom, og derfor var han da også sikker på, at han skulle være noget indenfor det primære landbrugserhverv.

”Jeg har altid brændt for landbruget og især kvægproduktionen, og jeg havde egentlig aldrig set mig selv i forskningsverdenen,” siger han.

Han havde ingen planer om at skulle på universitetet. Alligevel startede han på Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Da han var færdig med sin bachelor, var han overbevist om, at han ikke skulle have en kandidat. Da han blev færdig med den, var han overbevist om, at han i hvert fald ikke skulle skrive en ph.d.

Da han så alligevel begyndte, blev han fortalt, at hvis han fandt ud af, at det ikke var noget for ham, kunne han altid sige op. Det var jo bare et arbejde, tænkte han.

I dag står han med et færdigt projekt, som både har dannet baggrund for lovgivning, og nu også har skaffet ham en talentpris.

Køers metanudledning

I sit ph.d.-projekt stod han bag de første større, danske forsøg med fodertilsætningsstoffer, der har til formål at reducere den metan, som køer udleder gennem bøvser.

Resultaterne har haft politisk betydning og har blandt andet ført til, at det fra januar 2025 er blevet lovpligtigt for konventionelle malkekvægsbedrifter med over 50 køer at tilsætte enten Bovaer eller fedt til foderet.

”Vi undersøgte, hvordan vi med tilsætningsstoffer i køernes foder kunne reducere deres klimabelastning. Med fodertilsætningsstoffet Bovaer kunne vi reducere udledningen med cirka 30 procent.”

Som en del af projektet blev der også lavet et såkaldt cocktailforsøg – altså et forsøg, der havde til formål at undersøge, om kombinationer af flere forskellige stoffer kunne nedbringe udledningen endnu mere.

”Vi kiggede også på nitrat og ekstra fedt som mulige løsninger. Det virkede logisk, at en kombination af de tre kunne give den største effekt, så vi gennemførte et omfattende forsøg med forskellige kombinationer. Men det viste sig til vores overraskelse, at ingen af kombinationerne gav bedre resultater end Bovaer alene,” forklarer han.

Dernæst fokuserede han på at finde den optimale dosis af Bovaer, som kunne sikre en effektiv metanreduktion uden at påvirke mælkeproduktionen negativt.

I den afsluttende del af projektet undersøgte han, hvordan man eventuelt kan udnytte, at køer med lavere metanproduktion i stedet producerer mere brint.

Som postdoc arbejder han nu blandt andet med at undersøge langtidseffekterne af fodertilsætning hos kalve og kvier.

Vejlederes ord vægter

Morten Maigaard er beæret over at modtage en af årets ph.d.-priser. Det lægger han ikke skjul på. Men de ord, hans vejledere har skrevet i indstillingen betyder næsten lige så meget.

”Jeg synes, det var en rigtig god opsummering af den indsats, jeg har lagt de sidste de sidste 3-4 år, og det er dejligt at se, at det bliver anerkendt. Selvfølgelig var det jo aldrig lykkedes uden hjælp fra både kolleger og vejledere,” siger han.

En hjælp, han har sat stor pris på i løbet af den af og til uoverskuelige ph.d.-proces.

”Når man starter sådan et projekt, især hvis man dårligt nok ved hvad en ph.d. er inden, så tror jeg det hele virker lidt uoverskueligt. Hvordan skal man nogensinde få det her til at blive til en stor tyk bog, som nogen skal vurdere?” spørger han.

Et hvilket som helst andet arbejde

Han besluttede sig ret hurtigt for at behandle ph.d.-projektet som et hvilket som helst andet, helt almindeligt arbejde, der naturligvis til tider kræver en ekstra indsats.

”Jeg gjorde det klart for mig selv fra starten, at det her handler om, at jeg går på arbejde her de næste par år. Og så skal der selvfølgelig komme et produkt af det arbejde, jeg har lavet, og det ender så med at blive min ph.d.”

Når han ser tilbage på det i dag, sammenligner han ph.d.-arbejdet med at spise en stor kage. Det kan virke overvældende, men man skal bare spise den et stykke ad gangen.

”Men med den rette vejledning og en sund arbejdskultur bliver det lettere. Og til sidst, før man ved af det, har man spist hele kagen,” siger han.

En af de ting, der har betydet meget for ham i løbet af de tre år, det tager at skrive en ph.d., har været fællesskabet med de andre ph.d.-studerende.

”Jeg synes, jeg har været utroligt heldig. Vi har været en god gruppe på 5-6-7 stykker i min sektion, der har skrevet ph.d. samtidig. Det fællesskab har betydet meget, og det har været virkelig unikt,” siger han og afslutter:  

”Samtidig har vi haft nogle utroligt erfarne og dygtige vejledere, som har været med til at få det til at lykkes.”