I et fælleskontor på AU Viborg sidder Elvira Sattarova, som er Danmarks eneste fuldtidsforsker i metanudledning fra grise. Resten af kontoret – og mange af hendes kollegaer - arbejder med metanudledning fra køer.

Men ikke Elvira.

”Det er virkelig en niche, og folk griner nogle gange af mig, når jeg siger det. Men det er jeg ligeglad med, for i bund og grund betyder det bare, at vi ikke ved særligt meget om det, og at der derfor er en masse at forske i,” siger hun.

Netop den videbegærlighed og grundlæggende nysgerrighed er en stor drivkraft i hendes arbejde.

”Jeg har ikke lyst til at arbejde med noget, der er skrevet en hel masse om i forvejen. Jeg synes, det er virkelig fedt at arbejde med noget, som der ikke er nogen, der har undersøgt før,” siger hun.

Derfor faldt valget på metanudledning fra grise. Et emne der er underbelyst ikke bare på dansk, men også på internationalt plan. Det bedste eksempel på den manglende viden findes i de nationale emissionsopgørelser.

40 år gamle tal

I de nationale emissionsopgørelser udregnes udledningen fra husdyr med det, der kaldes en metanomdannelsesfaktor. Faktoren er den procentvise del af foderets indtag af bruttoenergi, som går tabt i form af metan.

For alle typer af grise er metanomdannelsesfaktoren i de nuværende opgørelser konstant: 0,6 procent. Der er altså 0,6 procent af energien fra det foder, en gris indtager, der går tabt som enterisk metan. Det undrede Elvira Sattarova.

”Jeg så det her tal: 0,6 procent. Og så begyndte jeg at lege detektiv, for hvor kommer det tal fra? Hvem har regnet det ud? Det besluttede jeg mig for at undersøge”, forklarer forskeren.

De nationale emissionsopgørelser henviser til FN’s klimapanels tal. Og FN’s Klimapanel refererede til et studie fra 1986, der samlede den viden på området, der var tilgængelig på det tidspunkt.

Studiet fra 1986 refererede til et tysk studie fra 1982, hvor forskere havde givet tre hold af tre slagtegrise forskellige foderblandinger og målt, at 0,6 procent af energioptaget i gennemsnit bliver tabt som metan.

Både FN’s Klimapanels tal og de nationale emissionsopgørelser baserer sig altså på et enkelt forsøg med ni grise, der er over 40 år gammelt.

”Der er flere ting, der er problematiske ved det,” forklarer Elvira Sattarova.

For det første er ni grise et meget spinkelt grundlag.

”For det andet er metanomdannelsensfaktoren baseret på slagtegrise omkring 80 kilo. Og der er stor forskel på, hvor stor en del af energioptaget der udledes som metan hos en pattegris på 7 kilo og en so på op mod 300 kilo,” siger hun

Samtidig påpeger hun, at fodersammensætningen i dag ser noget anderledes ud, end den gjorde for 40 år siden. En af de store ændringer er, at foderet er blevet mere fiberholdigt, og det er netop under nedbrydningen af fiber i grisens tarm, at grisene udleder metan. 

Hvorfor udleder grise metan?

Grise udleder metan som en naturlig del af deres fordøjelsesproces. Det er metanogene mikroorganismer, der danner metan fra slutprodukterne af en bakteriel omsætning af organisk materiale i grisenes tyktarm.  

Grises metanudledning er væsentlig lavere end køers. I 2022 bidrog kvægproduktion med 87 procent af den samlede metanudledning fra husdyrenes fordøjelsessystem, hvor griseproduktion bidrog med ni procent af metanudledningen fra husdyrenes fordøjelsessystem.

I Elvira Sattarovas projekt er det primære fokus på enterisk metan, som er den metan, grisen udleder i form af prutter. Men det er kun en del af grisenes metanudledning, forklarer forskeren.

Størstedelen af udledningen fra griseproduktionen kommer i dag fra håndteringen af gylle både i stald og gylletank. Men også her spiller det forkerte beregningsgrundlag for enterisk metan en rolle.   

For når der regnes på udledninger fra gylle i stalden, trækkes der en faktor fra, der svarer til et estimat af besætningens udledning af enterisk metan. Og når estimatet af besætningens udledning af enterisk metan er forkert, bliver tallet for udledningen af gylle fra stalden også forkert, forklarer forskeren.

Foreløbige resultater

Elvira Sattarovas projekt indsamler viden fra Danmark, Frankrig og Holland for at sikre, at datagrundlaget i modellen er så godt som muligt.

På AU Viborg er der indsamlet data fra knap 700 observationer af slagtegrise, 213 observationer af søer og 23 observationer af smågrise.

Derfor er det internationale samarbejde en vigtig del af projektet, forklarer forskeren. Håbet er, at de deltagende europæiske lande kan byde ind med supplerende observationer, der yderligere kan styrke datagrundlaget i modellen.

”Vores datagrundlag på særligt slagtegrise er meget stærkt, og det skyldes et stort stykke arbejde fra min mentor og kollega, Henry Jørgensen,” forklarer Elvira Sattarova.

Den tidligere seniorforsker, nu emeritus, har lagt et kæmpe stykke arbejde i at styrke vidensgrundlaget for metanudledning fra grise.

Men det er relativt nyt, at man bruger disse data til at se på et klimaperspektiv, fortæller Elvira Sattarova.

Nyt og bedre beregningsgrundlag

Målet er, at resultaterne fra Elvira Sattarovas projekt bliver brugt til at opdatere og differentiere metanomdannelsesfaktorerne for søer, smågrise og slagtegrise.

Disse nye data bruges i kvantificeringen globale og nationale opgørelser af enterisk metanudledning fra grise og giver dermed et mere retvisende billede af metanudledningen fra griseproduktionen.

Projektet vil også skabe et bedre grundlag for mere præcis beregning af kommende CO2-afgifter fra primærproduktionen.

Resultaterne fra projektet forventes at være klar i slutningen af 2026.