”Hvis man ønsker en lavere dødelighed blandt pattegrisene, anbefaler jeg, at man bruger søer, som får færre og større pattegrise”.

Sådan lyder budskabet fra lektor ved Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab Hanne Kongsted.

I 2023 døde 22,4 procent af alle pattegrise, som blev undfanget i Danmark inden de blev fravænnet - langt de fleste i løbet af deres første levedage.

Det ønsker et bredt flertal i Folketinget med dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” at lave om på. Et af aftalens punkter er, at ”der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt managementinitiativer”.

Fødevarestyrelsen har i den forbindelse bedt en række aktører om inputs til mulige løsninger. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har netop afleveret rapporten ’Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen’ med bidrag fra Aarhus Universitets forskere. De øvrige bidrag fra andre aktører danner ikke baggrund for denne besvarelse.

En økonomisk afvejning

En af udfordringerne i dagens svineproduktion er, at søerne er avlet til at føde rigtigt mange grise. Jo større kuld, jo mindre pattegrise, og jo dårligere chancer for overlevelse, forklarer Hanne Kongsted.

”En del grise vejer kun 7-800 gram ved fødsel. De kan ikke overleve uden rigtigt meget hjælp og underafkøles nemt ved fødslen. Ofte når de slet ikke frem til patterne, og hvis de gør, klarer de sig ikke i konkurrencen med de større søskende”, siger hun.

Dertil kommer, at søerne i mange tilfælde får flere grise, end de har patter. Det gør det svært for de mindste at få råmælk og næring nok. I dag er det derfor i høj grad medarbejderne i staldene og ikke søerne, der passer og holder liv i grisene, for søernes produktivitet overskygger deres pasningsevne.  

Udfordringen er, at det i dag kan betale sig rent økonomisk at få store kuld og leve med det tab af pattegrise, som det medfører.

"Det er virkeligheden i mange svinestalde i dag, selvom det ikke er sjovt for de medarbejdere, der skal håndtere de mange døde grise".

Undervægtige grise er krævende

Fortsætter man med de højproduktive søer og store kuld af pattegrise, hvoraf mange er undervægtige, skal alle midler i brug, hvis man vil forbedre overlevelsen.

Rapporten peger på en række tiltag: fødselsovervågning 24-7 og fødselshjælp til soen, når der er behov for det. Desuden ekstra varme til pattegrisene, ”split suckling”, hvor man hjælper alle pattegrisene med skiftevis at komme til patterne med råmælk samt brug af ammesøer og mælkeanlæg.

”De ting, vi kan pege på, er ikke breaking news. Det er ting, man har kæmpet med i mange år, når man prøver at få de mange og små pattegrise til at overleve”, siger Hanne Kongsted.

Hun understreger, at det store og komplekse arbejde med de mindste grise i mange tilfælde vil kræve et løft af kompetencerne og udvidede arbejdstider hos medarbejderne i staldene.

Avlsselskaber kan forbedre overlevelse

Vender man blikket mod mulighederne for fremadrettet at avle, så flere pattegrise overlever, er der ifølge seniorforsker ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Ole Fredslund Christensen tre genetiske komponenter at forholde sig til: Pattegrisens egen genetik, soens genetiske evne til at føde levedygtige grise, og soens genetiske evne til at passe de små grise.

”Man kan godt få flere overlevende pattegrise gennem genetisk selektion. I så fald skal alle disse tre komponenter prioriteres hos avlsselskaberne, siger han og fortsætter:

”Ellers risikerer man, at andre hensyn kommer til at overskygge overlevelsen”.

Alle de nævnte tiltag – både kuldstørrelse, tiltag i stalden og avl - behandles i rapporten ’Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen’. Den er udarbejdet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som led i den ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsrådgivning”, der er indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aarhus Universitet.