Aarhus Universitets segl

I fremtiden kan lugt måske lokke køerne til kælvningsboksen i tide

Noget tyder på, at koen i de sidste timer før kælvning er tiltrukket til stedet, hvor andre køer for nylig har kælvet – muligvis pga. lugten af fostervæske. Det viser et pilotforsøg ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Dette åbner op for nye muligheder, hvis koens valg af kælvningssted viser sig at kunne styres på denne måde.

I praksis bliver højdrægtige køer ofte ikke flyttet i tide før kælvning. Dette kan blandt andet forlænge kælvningsforløbet og øge risikoen for kælvningskomplikationer. I et aktuelt projekt ”Den selvstyrende ko” ved Danmarks Kvægforskningscenter, AU-Foulum forskes der derfor i at udnytte koens naturlige tendens til at søge isolation fra flokken før kælvning og udvikle et stalddesign, hvor koen har mulighed for selv at søge væk fra flokken i kælvningens tidlige fase.

”Som en del af projektet, var vi interesserede i at vide, hvor køer vælger at kælve, når de holdes i grupper. Vi gennemførte derfor et forsøg, hvor formålet var at undersøge, om køernes valg af kælvningssted var påvirket af, hvor andre køer tidligere havde kælvet”.

 

Forsøget

To grupper med hver 5 køer (ingen kvier) blev sammensat således, at der i begge grupper var nogenlunde lige lang tid imellem de forventede kælvningsdatoer. Køerne blev opstaldet i eksperimentelle stalde, hvor hver gruppe havde fri adgang til et halmstrøet fællesområde (9 m x 9 m) og hver af 6 tilstødende ’enkeltbokse’ (hver 3,5 m x 4 m). Køerne kunne frit vælge, hvor de ville kælve. Efter hver kælvning blev fosterhinder og blodigt halm fjernet, efter ko og kalv var flyttet fra området. Området blev efterfølgende strøet med rent halm. Begge grupper var video-overvågede alle døgnets 24 timer vha. 14 kameraer monteret i staldens loft. Dette blev gjort for at kunne registre alle kælvninger og adfærd op til kælvning uden at forstyrre køerne.

Køerne kælvede samme sted

Ingen køer blev assisteret under kælvningen, og vi havde derfor videooptagelser af i alt 10 uforstyrrede kælvninger.

I den første gruppe kælvede alle 5 køer meget tæt på dét sted, hvor den forudgående ko havde kælvet (figur 1a). På den måde endte alle 5 køer i gruppen med at kælve næsten samme sted, på trods af at der var helt op til 61 timer imellem to kælvninger. Den første ko kælvede i gruppeområdet oven på det sted, hvor hendes fostervand var gået. De næste 4 køer fulgte hendes eksempel eftersom deres fostervand gik samme sted som de kælvede. Alle 4 kælvninger foregik desuden inden for mindre end 2.5 m (svarende til en ko-længde) fra det sted, hvor den første ko kælvede.

I den anden gruppe kælvede den første ko også i gruppeområdet (den lysegrå ko på figur 1b). Efter denne kælvning blev kælvningsstedet rengjort meget grundigt for at se, om det havde indflydelse på den næste kos valg af kælvningssted. Al strøelse i en radius af 1 m fra stedet blev fjernet, og her valgte den næste ko at kælve inde i en enkeltboks mere end 8 m fra det tidligere kælvningssted. Efterfølgende blev der igen kun fjernet fosterhinder og blodigt halm imellem hver kælvning, og det resulterede i, at de sidste 3 køer kælvede tæt på stedet, hvor den foregående ko (ko nummer 2) havde kælvet (se figur 1b) på trods af at der i dette tilfælde gik helt op til 120 timer imellem to kælvninger.  Alle kælvninger foregik som før på samme sted, hvor fostervandet var gået.

Figur 1a: I den første gruppe kælvede alle 5 køer meget tæt på dét sted, hvor den forudgående ko havde kælvet.

Figur 1b: I den anden gruppe blev der grundigt rengjort efter den første ko (den lysegrå), men ikke efter ko nr. 2 og de efterfølgende tre køer endte med at kælve i samme område som ko nr. 2.

 

Tiltrækkes køerne af fostervæske?

I alt kælvede 7 ud af 8 køer under 2.5 m fra det sted, hvor en ko tidligere havde valgt at kælve. Dette valg er ikke tilfældigt, og selvom vores studie kun omfattede 10 køer, tyder det på, at køerne var påvirkede af andre køers valg af kælvningssted. Resultatet skal dog stadig ses ud fra det relativt begrænsede antal dyr, og det kan ikke udelukkes, at køerne i forsøget var påvirket af andre evt. visuelle eller fysiske faktorer i stalden. Det er dog sandsynligt, at noget fra de tidligere kælvninger overskyggede disse faktorer, eftersom koen, der kælvede efter den grundige rengøring, valgte et helt nyt kælvningssted over 8 m fra den foregående kos kælvningssted.

Hormonelle eller kemiske komponenter fra de andre køers fostervæske kan potentielt have tiltrukket køerne på kælvningstidspunktet, idet fostervæsken ofte forblev i strøelsen, når kun fosterhinder og blodigt halm blev fjernet. Det er tidligere vist, at køer er tiltrukket af fostervæske (tildelt i foder) op til 12 timer før kælvning, og ligeledes er køer ofte tiltrukket af helt nyfødte kalve, som netop stadig er våde af fostervæske. Der er med andre ord god grund til at tro, at fostervæske indeholder et eller flere tiltrækkende elementer i form af en attraktiv lugt.

 

Fremtidigt potentiale

Der er et stort potentiale i dette resultat, hvis en tiltrækkende lugt i fremtiden kan lokke køerne til en kælvningsboks på det rette tidspunkt og derved overflødiggøre manuel flytning. Det kræver dog, at fostervæskens tiltrækningsevne bliver undersøgt yderligere for at klarlægger mere præcist, hvor styrende lugten er for valg af kælvningssted, og om fostervæske virker tiltrækkende på både køer og kvier.

 

Projektet er støttet af: Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) og Jyden A/S og ledet af seniorforsker, Margit Bak Jensen, e-mail: margitbak.jensen@anis.au.dk

 

Flere oplysninger

Maria Vilain Rørvang, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

e-mail: maria-vilainrorvang@anis.au.dk

Resultaterne er publiceret i Journal of Dairy Science: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022030216308475

 

Du kan læse mere om projektet ”Den selvstyrende ko” resultaterne her.