Kan vi finde balancen mellem biodiversitet og dyrevelfærd i naturpleje?

Brugen af heste og kvæg i naturforvaltning er i vækst. De store græssere er en nødvendighed for mange af Danmarks arter, blandt andet fordi de bidrager til biodiversiteten i områderne ved at holde arealer lysåbne og dermed sikrer at der er lys og liv til at andre arter kan udvikle sig. 

Men hvordan har dyrene det, hvilke arter og floksammensætninger er det mest hensigtsmæssigt at bruge, og hvordan ser befolkningen og fagpersoner på dyrevelfærd hos heste og kvæg i naturforvaltning? 

Det skal et nyt tværfagligt forskningsprojekt nu undersøge. 

Ungkarle eller far, mor og børn

Som en del af projektet følger forskerne 10 eksisterende kvægflokke i naturforvaltningsprojekter over to år og registrerer deres adfærd hen over årstiderne ved hjælp af en kombination af GPS-sendere og direkte adfærdsobservationer.

Et interessant aspekt der undersøges er, hvordan adfærden varierer i forskellige typer af flokke. 

Forskerne følger både homogene flokke – altså flokke, der kun består af stude eller kvier – og sammenligner dem med reproducerende flokke, der består af forskellige køn og aldre, som typisk er den floksammensætning, kvæg i naturen ville organisere sig i.

I dag vælger mange naturprojekter flokke af stude, blandt andet fordi man er bekymret for, hvordan tyre og køer med kalve reagerer på de besøgende, der går tur i naturen. 

Men Margit Bak Jensen sætter spørgsmålstegn ved om, man går glip af noget ved at vælge den løsning.

Hvad er dyrevelfærd i naturen?

For ifølge Margit Bak Jensen skal projektet også udfordre selve forestillingen om, hvad god dyrevelfærd i naturforvaltning er. 

I den traditionelle forståelse handler dyrevelfærd primært om et fravær af sult, tørst, smerte, frygt og ubehag. Det er også den bekymring, der ligger bag mange af spørgsmålene om dyr i naturprojekter – er der nok føde til dem, og har de ubehandlede sår eller skader?

Men Margit Bak Jensen peger på en anden dimension, som hun mener er blevet overset i debatten: Dyr i en naturlig, sammensat flok, klarer sig muligvis bedre og trives bedre end dyr i homogene grupper.

 "Vi skal passe på, at vi ikke kun tænker på dyrene som nogen, vi skal beskytte," siger hun. "Vi skal også tænke på dem som nogen, der kan passe på sig selv, hvis de er i de rigtige omgivelser." 

Hun er dog hurtig til at understrege, at det ikke er en undskyldning for at lade dyr sulte eller lide.

"Det er et forsøg på bedre at forstå, hvad det naturlige liv også kan give dyrene, som vi måske ikke har været så opmærksomme på tidligere," siger hun.

Forskerne på Aarhus Universitet har allerede data fra observationsstudier af heste i naturplejeprojekter. Derfor fokuserer observationsstudierne i dette projekt primært på kvæg. 

Holdninger skal kortlægges 

Brugen af store græssere i naturpleje har de seneste år været debatteret heftigt. Ifølge Margit Bak Jensen har diskussionen længe bølget frem og tilbage mellem to yderpunkter. 

"Det ene yderpunkt har været, at dyrene må leve og dø, som naturen nu engang byder. Det andet har været, at man slet ikke kan bruge dyr i naturforvaltningen, fordi de skal fodres og passes, når de går bag hegn," siger hun.

En undersøgelse fra 2022 viser dog, at langt de fleste danskere befinder sig et sted mellem de to holdninger. 

Derfor er en central del af projektet også den kortlægning, som forskere fra Københavns Universitet laver af, hvordan både befolkningen og fagpersoner som dyrlæger, biologer og naturforvaltere ser på brugen af store græssere i naturen.

Dette gør de blandt andet gennem en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt op mod 1.800 danskere.

Både god dyrevelfærd og biodiversitet 

Projektet løber fra 1. oktober 2026 til 31. marts 2030 og er finansieret af AAGE V. JENSEN NATURFOND. Fonden har biodiversitet som sit primære fokus og giver med dette projekt for første gang midler specifikt øremærket dyrevelfærd, hvilket Margit Bak Jensen er både stolt og beæret over.

Forskerne håber, at projektet kan vise, at hensynet til dyrenes velfærd og til naturen ikke behøver at stå i vejen for hinanden. 

"Jeg tror ikke nødvendigvis, vi behøver at gå på kompromis. Lad os bare komme i gang og finde ud af, hvordan vi kan sikre både god dyrevelfærd og biodiversitet," siger Margit Bak Jensen.