På baggrund af tørken i sommeren 2018 blev det i et tidligere projekt ved AU Foulum undersøgt, om det er muligt at fodre malkekøer med mindre eller slet ingen grovfoder. Resultaterne viste, at køerne fungerede rimeligt uden grovfoder, men analyser af vomindholdet viste også, at vomomsætningen og dermed deres sundhed var udfordret. Grovfoderandelen påvirkede ikke mælkeydelsen, men fedtprocenten faldt markant, når der ikke blev anvendt grovfoder, hvorved også ydelse af energikorrigeret mælk faldt.

Undersøgelse af grovfoderets betydning for køers metanproduktion

Med udgangspunkt i disse resultater valgte AU-forskerne at arbejde videre med de samme foderrationer, for at undersøge, hvordan sådanne rationer påvirker køernes metanproduktion. I dette forsøg blev der dog kun medtaget det såkaldte nonGM kraftfoder mix, da denne kraftfodersammensætning gav den største ændring i fedtprocenten og vommiljøet i produktionsforsøget i 2018. NonGM kraftfoder bestod af råvarer dyrket i NordvestEuropa, hvor det ikke er tilladt at dyrke GM-afgrøder. Disse tre foderrationer blev anvendt:

• BASIS: 50% af tørstof fra grovfoder, dvs. en ’normal’ ration
• HalvGrov:  25% af tørstof fra grovfoder + 5% af tørstof fra halm og resten var nonGM kraftfoder
• NulGrov: 0% af tørstof fra grovfoder + 10% af tørstof fra halm og resten var nonGM kraftfoder

Hver ration blev undersøgt i 4 Holstein (Hol) og 4 Jersey (Jer) malkekøer.

Undervejs i forsøget blev køernes placeret i AU Foulums klimakamre med henblik på at måle køernes metanudskillelse. Endvidere blev køerne vejet; der blev udtaget vomprøver og gødningsprøver samt registreret foder- og vandoptagelse samt drøvtygning.

Køer placeret i klimakamre ved AU Foulum. Foto: Linda S. Sørensen.

Mindre grovfoder giver mindre metan

Resultaterne viste, et meget stort fald i metanudskillelsen, når grovfoderandelen blev reduceret fra 50% til 0%. Det var især tilfældet for Holstein, hvor reduktionen i metan pr. kg optaget tørstof var på hele 48%, mens reduktionen var 23% for Jersey, dvs. en tydelig vekselvirkning mellem race og grovfoderandel.

Reduktionen i metan kan forklares ved, at når der tages grovfoder ud af køernes foderration, sker der en reduktion i mængden af nedbrudte fibre, fordi det er fibernedbrydningen, der giver anledning til metandannelsen. ”Vores resultater er absolut interessant ny viden i forhold til at få reduceret køernes produktion af drivhusgasser. Men det ligger dog ikke lige for at lave en så ekstrem fodring i praksis. Dels får vi ikke udnyttet koens potentiale til at leve af det, som ingen andre kan leve af, nemlig grovfoder - og dels er der risiko for fordøjelsesforstyrrelser hos koen, og sidst men ikke mindst er det en ret dyr fodring”, forklarer seniorrådgiver Christian F. Børsting fra Institut for Husdyrvidenskab, AU, som har stået i spidsen for forsøget.

Den overraskende store forskel mellem jersey og Holstein køerne har forskerne ikke nogen sikker forklaring på i øjeblikket.

OM PROJEKTET Forsøget er en del af projektet ”Reduceret klimaaftryk på KO- og BEDRIFTS-niveau”, som har til formål at bidrage til en mere bæredygtig dansk mælkeproduktion med et reduceret klimaaftryk på både produkt, ko-, bedrift- og nationalt niveau. Projektet afvikles i perioden 2019-2020.

Finansiering Dette forsøg blev afviklet i 2019 og er finansieret af Mælkeafgiftsfonden samt AU, Institut for Husdyrvidenskabs egne midler.

Projektpartnere Forsøget er udført i samarbejde med SEGES og DLG.

Flere oplysninger

Christian F. Børsting, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.
E-mail: Christian.Borsting@anis.au.dk