Ny viden om svins halelængde kan bidrage til kontrol af halekupering
På Aarhus Universitet har forskere fundet en klar sammenhæng mellem svins vægt og halelængde. De kan også med stor sandsynlighed afgøre, om en hale har været kuperet mere end det lovlige. Med de rette forsigtighedsprincipper kan den nye viden bidrage til kontrol af halekuperinger i dansk svineproduktion.
Svins haler vokser i takt med, at deres vægt øges. Og på slagtedagen kan man med rimelig sikkerhed afgøre, om en gris, når den er 2-4 dage gammel, har fået kuperet mere end halvdelen af sin hale.
Dette er ny, grundlæggende viden om svins berømte krøllede kropsdel og kan bidrage til, at man kan kontrollere, om slagtesvins haler har været kuperet kortere end loven tillader.
I Danmark er rutinemæssig halekupering af svin forbudt ved lov. Alligevel halekuperes omkring 95% af alle grise, for at undgå, at de bider i hinandens haler. Halekupering må foretages, hvis producenten har skriftlig dokumentation for, at der i besætningen er lavet tiltag for at forhindre halebid, men at det alligevel finder sted. Producenten må desuden ikke fjerne mere end halvdelen af grisens hale.
Som en del af den forskningsbaserede rådgivning har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bedt Aarhus Universitet om at undersøge, man på baggrund af målinger i vækstperioden - og særligt på slagtetidspunktet - kan afgøre, om en svin har fået kuperet mere end halvdelen af sin hale.
Og det ser det altså ud til, at man kan, fortæller seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Karen Thodberg.
”Vi kan ret fint skelne det, men der er stor variation i længden på svins haler, og der vil være nogle haler, der fra naturens side er meget korte og derfor kan forveksles med for kort kuperede haler. Går man ud på et slagteri og ser ét svin med en meget kort hale, kan man ikke være 100% sikker på, om den er kuperet for kort”, siger hun.
Resultaterne, der er blevet til i et samarbejde med tenure track adjunkt ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Grum Gebreyesus, og seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Leslie Foldager. De er medforfattere på rapporten Måling af halelængde hos grise med kuperede haler i deres vækstperiode.
Tre grupper grise i ni besætninger
For at kunne sandsynliggøre, om et kuld grise i sine første levedage har fået kuperet mere end halvdelen af deres halers længde, inddelte Karen Thodberg og kollegaerne grisene i tre grupper: Én gruppe, som fik kuperet trefjerdedele af halernes længde, én gruppe, som fik kuperet halvdelen af halernes længde, og endelig en gruppe, der ikke blev halekuperet.
Fordi svinene er en del af et forskningsprojekt, hvor de påføres smerte i form af halekupering, har forskerne indhentet dyreforsøgstilladelse, ved blandt andet at redegøre for formålet samt for, at de kun inddrog det antal dyr, som var strengt nødvendige for undersøgelsen. Undersøgelserne blev lavet i ni forskellige konventionelle besætninger, hvor pattegrisene alligevel ville få kuperet halerne på dag 2-4 efter faring.
Efter halekuperingerne målte man halernes længde og tykkelse samt svinenes vægt løbende frem til slagtetidspunktet. Her sås en tydelig forskel i halelængde mellem de tre grupper (se Figur 4 nedenfor fra rapporten "Måling af halelængde hos grise med kuperede haler i deres vækstperiode").
Det betyder, forklarer Karen Thodberg, at man ud fra et svins vægt og halelængde på slagtetidspunktet med stor sikkerhed kan afgøre, om der er fjernet halvdelen eller trefjerdedele af halen. Alligevel kræver resultaterne de rette forsigtighedsprincipper for at kunne bruges til kontrol.
Flere årsager til korte haler
Der kan være flere forskellige årsager til, at et svin har en ekstraordinært kort hale. For eksempel kan den fra naturens side have en relativt kort hale eller den kan have været udsat for halebid.
Derfor er det nødvendig med et forsigtighedsprincip.
”Det er en balancegang mellem ønsket om at finde alle, der er kuperet for meget, uden at dømme uskyldige, hvor halen blot fra naturens side er relativt kort. Her er det myndighedernes opgave at beslutte sig for, hvor grænsen skal være – selvfølgelig baseret på viden om variationen i halelængden”, forklarer Karen Thodberg.
Den gennemsnitlige halelængde hos et svin på 105 kg, der har fået kuperet halvdelen af sin hale, var i dette studie 15,8 cm, mens den på et tilsvarende svin, der havde fået kuperet trefjerdedele af sin hale, var 9,6 cm.Vores undersøgelse viser, at 95% af svin, der har fået kuperet trefjerdedele af halen, vil have en halelængde på 11,3 cm eller kortere, når de vejer 105 kg, mens 99% vil have en halelængde på maksimalt 11,9 cm ved denne vægt.
Hvis man vil være mere sikker på ikke fejlagtigt at udpege en hale til at være kuperet kortere end det tilladte, kan man benytte en anden grænseværdi, men det vil være på bekostning af at overse endnu flere svin, som har fået kuperet mere end halvdelen af halen.
Desuden er der en række praktiske forhold, som bør tages i betragtning, hvis de nye resultater skal bruges til kontrol. For eksempel er det ikke umiddelbart praktisk muligt at veje hvert enkelt svin, når det kommer til slagteriet.
”Man ved nogenlunde, hvad svinene vejer, når de bliver sendt til slagtning, så man vil kunne lave nogle vægtintervaller, hvor man så kan fastsætte en minimumshalelængde”, siger Karen Thodberg.
Andre mål, ny teknologi – eller forebyggelse
Et alternativ til at bruge dyrenes vægt kan være at bruge halens tykkelse. Det indebærer nogle flere undersøgelser, så det f.eks. er belyst, hvor og hvordan, man præcist skal måle halens tykkelse. Forskerne har desuden eksperimenteret med fototeknologi, der ud fra et billede kan bestemme halelængden og formentligt med tiden vil kunne udvikles, så det kan bruges til systematisk kontrol på slagterierne.
Endelig peger Karen Thodberg på, at det er muligt at forebygge halebid og dermed undgå at så mange svin halekuperes.
”Det er smertefuldt for grisen at blive halekuperet, og desuden er det symptombehandling. Udbrud af halebid er et symptom på at der mangler noget i dyrenes omgivelser – at de ikke får opfyldt deres behov. Svin har behov for at udføre undersøgende adfærd, og det kræver plads og rodemateriale som de kan forandre og finde spiselige dele i”, siger hun.
| Supplerende oplysninger |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. For mere information se deklarering i databladet i følgende: Måling af halelængde hos grise med kuperede haler i deres vækstperiode |