Fedt og Bovaer er dog langt fra de eneste metanreducerende virkemidler, som Aarhus Universitet forsker i effekten af. 

Rødalgen Asparagopsis, en kombination af tanniner og flavonoider eller måske ekstrakt af skal fra cashewnødder, der forventes at kunne anvendes i både konventionel og økologisk mælkeproduktion, er blandt buddene på fremtidens værktøjer i kampen for at reducere landbrugets klimaaftryk. Ikke kun til kvægbesætninger, men også til grise, geder, får og kyllinger. 

Det samlede potentiale for metanreduktion er stort, men ikke alle produkter er klar til at blive taget i brug. 

I dette rådgivningsnotat kan du læse om udvalgte, og måske kommende, virkemidler, der kan bringe landbruget i en mere bæredygtig retning. 

Rapporten har DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og Aarhus Universitet leveret til det politiske system som led af aftalen om forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Aftalen har universitetet blandt andet med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og den skal bidrage til, at myndighederne har et solidt fagligt grundlag for beslutninger og for sin forvaltning. 

I rapporten tages der flere forbehold, eftersom ikke alle produkter er endeligt godkendte. Produkter med lavt Technology Readiness Level er endnu på forsøgsstadiet. Desuden er det alene den metanreducerende effekt, der vurderes, og der fremsættes derfor ingen resultater i forhold til, hvordan produkterne eventuelt påvirker dyrevelfærden. 

For at gøre det let for det politiske system at tage rapporten med i deres overvejelser, har forskerne (hvor det har været muligt) leveret budgetter for yderligere forskning i de metanreducerende effekter, samt budgetter for forskning i eventuelle sideeffekter, sundhed og velfærd.